DR: Licens skal op med 170 millioner

Danmarks Radio vil gerne have 170 millioner kroner mere i licens fra danskerne. I forvejen får de 3,3 milliarder kroner om året. Skal de have endnu mere?

Det skandaleramte koncerthus har været med til at gøre DR byen meget dyr. Ca. 2 milliarder gik byggeriet over budget - det kostede 521 medarbejdere jobbet. Nu vil DR have flere penge.
Det skandaleramte koncerthus har været med til at gøre DR byen meget dyr. Ca. 2 milliarder gik byggeriet over budget - det kostede 521 medarbejdere jobbet. Nu vil DR have flere penge.

Licenspengene er udhulede af prisudviklingen. Og vi kan ikke lave ordentlige nyhedsprogrammer uden flere penge.
Sådan lyder DRs mediepolitiske udspil. Send flere penge, kunne man kalde det.
Men det gør DR nu ikke:
'DR beder ikke om flere penge i det kommende medieforlig; blot om en regulering, som sætter en stopper for den utilsigtede udhuling af licensen,' skriver DR i en pressemeddelelse.

Priser og lønninger stiger
'Den reelle pris- og lønudvikling er i den seneste medieforligsperiode steget mere end licenssatsen. Det har reelt betydet en udhulning af DR's licensindtægter. I 2010 svarer denne udhulning til cirka 170 mio. kr. Det har betydet utilsigtede ekstra besparelser i DR, som i forvejen har været hårdt ramt af spareplaner', fortsætter DR, der fortæller at de 170 millioner skal bruges til at 'opgradere' nyhedsdækningen både i forhold til de unge og på udlandsstoffet.

Men hvad synes du? Vil du betale mere for DR? Og er de overhovedet den nuværende medie-licens på 2220 kroner værd?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere