Kun Løkke kan redde Haarder

Ballade bag kulissen: Stort flertal på nationen! mener Connie Hedegaard napper den eftertragtede post som EU-kommissær

Statsminister Lars Løkke. Skal han vælge den bekvemme eller saglige kandidat ?Foto: Lars Hjorth
Statsminister Lars Løkke. Skal han vælge den bekvemme eller saglige kandidat ?Foto: Lars Hjorth

Hvis det står til nationen!, så bliver den konservative Connie Hedegaard suverænt vinder over sværvægteren, venstremanden Bertel Haarder i kampen om en EU-toppost. Hele 64 procent ud 3420 afgivne stemmer peger på Connie, mens kun 36 procent vil have Bertel.
Bertel Haarder regnes ellers for at være den tungeste og mest kvalificerede kandidat, der ville kunne skaffe Danmark stor indflydelse som forsknings- og videnskabskommissær. Men det bliver sandsynligvis Connie Hedegaard, som bliver sendt af sted - formentlig som ny dansk klimakommissær.

Besværlig konkurrent
Der er flere sidegevinster med Connie Hedegaards afgang som klimaminister. Lene Espersen slipper af med en besværlig konkurrent til formandsposten hos De Konservative, og statsminister Løkke slipper for en K-minister, der hader regeringens intime forhold til Pia Kjærsgaard

Bertel Haarder kan stadig håbe på et mindre mirakel, der kan sende ham til EU som forskningskommissær. For beslutningen om, hvem der skal have posten, er næppe taget endnu.
-Jeg tror ikke aftalen er på plads endnu. Men i sidste ende er det Lene og Lars som bestemmer, hvem der får posten. Og kun dem, siger en Venstre-kilde til Ekstra Bladet.

Men sagen menes afgjort inden det ekstraordinære EU-topmøde på torsdag.

Alibi for ligestilling
Gunnar L. fra nationen! er sur over, at danske mænd på forhånd er diskvalificerede til en kommissærpost.
-EU vil bare have et alibi for ligestilling, og forventer at Danmark stiller med en kvindelig kandidat.
-Tænk hvilket ramaskrig, der ville blive, hvis det omvendte var tilfældet, og at man på forhånd udelukkede mandlige kandidater, spørger Sune L.

Tomme Løfter
Rolf N. er ikke så imponeret af Connie Hedegaard.
-Hun skaber lige så få resultater som resten af de konservative ministre, og er bedst til at udstede tomme løfter og køre i ministerbil.
Connie Hedegaard er på samme træge varmlufts-niveau som Lars Barfoed i rollen fødevareminister og trafikminister, og som Lene Espersens fiasko med politi- og domstolsreformen og Brian Mikkelsen ringe indsats i bandekrigen.

En studehandel
Svend R. er meget kritisk overfor besættelsen af internationale topposter, som f.eks. EU-kommissærer.Det ligner jo mest en studehandel.
-Desværre er det indbygget i systemet, når der skal udvælges og udpeges erfarne og dygtige ledere til poster i internationale organisationer, at man sjældent tager de virkeligt gode, de dygtige og egnede.

Farlig konkurrent
-Nej, ingen tænker på den stab i en afdeling af FN, EU eller UNHCR, der efter års slap og uduelige ledelse går og venter på en dygtig person til at reorganisere organisationen.
Man vælger alt for ofte en person, som enten skal belønnes med en god løn og en loppetjans, eller for ikke at tale om en farlig konkurrent, man bare vil af med.
-Det er ikke kun problemer, når Danmark skal stille med EU-kommissærer, mener Jens O.
Både Venstre og de Konservative mangler kvalificerede folk. Se bare på den samling ministre, der sidder i dag.

Senest torsdag, når EU-holder topmøde kender vi formentlig navnet på den nye danske EU-kommissær. Bliver det i EU-sammenhæng 'den grønne' Connie Hedegaard eller den erfarne danske undervisningsminister, veteranen Bertel Haarder

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere