Andrea stolt af at være topirriterende

Ingen sure miner, da Casper Christensen spurgte Andrea, hvordan hun havde det med at Ekstra Bladets læsere mener hun er den mest irriterende TV-vært

Jeg er et konkurrence menneske, siger Andrea, når man spørger, hvad hun mener om at være Danmarks mest irriterende TV-vært. (Foto: Mogens Flindt)
Jeg er et konkurrence menneske, siger Andrea, når man spørger, hvad hun mener om at være Danmarks mest irriterende TV-vært. (Foto: Mogens Flindt)

13117 personer har deltaget i afstemningen på ekstrabladet.dk , og med 37 procent af stemmerne har hun suværent indtaget førstepladsen som Danmarks mest irriterende TV-vært. En førsteplads hun ikke er helt uvant med, for sidste år blev hun også kåret som mest irriterende tv-personlighed i en læserafstemning på politiken.dk

Fredag aften blev hun så konfronteret med 'sejren' i Casper Christensens talkshow Aloha. Casper C spurgte - efter at have introduceret hende som en 'liderlig sukkermor' - hvad det gjorde ved hende, at vinde en afstemning som 'mest irriterende TV-vært'. Andrea smilede sejrssikkert og svarede.

- Jeg er et konkurrencemenneske.....

Casper roste hende for hendes vindermentalitet og ønskede hende tillykke med sejren. Og måske har Andrea også noget at have sin sejrsglæde i. For dagen efter at læserne kårede hende som mest irriterende vært, så fik hun en fornem fjerde plads i afstemningen Danmarks bedste TV-vært.

Hun blev kun overgået af Cecilie Frøkjær, Hans Pilgaard og Jes Dorph - og var langt foran Casper Christensen.

Sådan så resultatet af afstemningen ud - 1121 personer har svaret.

Hvem er Danmarks bedste vært?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere