Har TV 2 bestemt Vild med Dans-vinder?

Sidste uges stemmeafgivning i Vild med Dans endte med at Lisa Lents - en af nationens! favoritter - røg ud. nationen! tror, at resultatet er givet på forhånd

Skal du se Vild med Dans i aften? For så kommer du ikke til at se Lisa Lents, der røg ud i fredags - måske på grund af sin sms-kode, der indehold tre bogstaver i modsætning til de andre danseres to bogstaver. (Foto: Mogens Flindt)
Skal du se Vild med Dans i aften? For så kommer du ikke til at se Lisa Lents, der røg ud i fredags - måske på grund af sin sms-kode, der indehold tre bogstaver i modsætning til de andre danseres to bogstaver. (Foto: Mogens Flindt)

Siden sidste fredags Vild med Dans-program, der endte med at Lisa Lents rød ud, har 8847 personer svaret på spørgsmålet 'Hvordan gik det med din sms-stemme på Lisa og Michael?'.

Øv og snyd
Og resultatet viser, at mere end hveranden, af dem der ville stemme på Lisa, endte med at stemme forkert. 15 procent svarer, at de stemte koden LM - og den gik ikke igennem, mens 8 procent stemte LMI - og deres stemmer gik fint igennem.

- Jeg stemte åbenbart forkert. Jeg stemte da LM, det var jo det, de sagde i programmet, og jeg lagde ikke mærke til at det skulle have været LMI ? ØV og SNYD, skriver Claus F. og Jan H. tilføjer:

Ikke TV2s skyld
- Folk er simpelthen for dumme. De har haft en 3 cifret kode hele tiden af den simple årsag, at der fra starten var 2 par med forbogstaverne LM. Derfor blev det til LMA og LMI. Har selv fået en SMS afvist fordi jeg tastede forkert, men det er sku' da ikke TV2's skyld.

Men adskillige nationen!-medlemmer mener, at sms-stemmerne er komplet ligegyldige. For TV2 har da bestemt resultatet på forhånd:

- Fup og svindel. I må da alle indse, at TV2 ikke er underlagt nogen kontrol, og på den måde selv bestemmer hvem der skal gå videre eller ej, kommenterer Claus N., og Lisa A. skriver, at hun har viden om det aftalte spil fra 'en pålidelig kilde':

Umuligt at tælle dem sammen
- Men når alt kommer til alt, så er det TV2, der afgør, hvem der skal ud. De kan jo ikke nå at tælle sms'er sammen. Jeg føler mig ret sikker på, at de ikke ændrer noget, da jeg har det fra pålidelige kilder.

Skal man tro nationen!, så er det Pernille Højmark, der skal ud i aften - men det var det også i sidste uge. Hvem tror du, ryger ud i aften?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere