TDCs ringetone - larm eller lækker?

Slut med dut......dut......dut.....når du ringer op til TDC-kunder - nu er det Søren Rasted og Bent Fabricius-Bjerres musik, du lytter til.

- Hold kæft noget lort :/, skriver netdebatøren duppidat på newz.dk, om TDCs nye ringetone , som er komponeret og markedsført af Aquas hitmager Søren Rasted i samarbejde med Bent Fabricius-Bjerre.

Den nye ventetone afløser den klassiske dut-lyd, som blev introduceret på fastnettelefonen, da den første automatiserede telefoncentral åbnede i Jylland i 1929.

Et vandtårn istedet for et glas
Men noget tyder på, at TDCs investering ikke er kundernes livret. Kian har f.ex. allerede klaget til TDC:
- Ja! som alle andre er jeg også ganske utilfreds. Jeg har mailet en klage til TDC. Det her er simpelthen at få et vandtårn når man har bedt om et glas vand. At gøre noget ud af noget der ikke bør gøres noget ud af er i den grad en fejlsatsning.

Hver uge kommer der godt 21 millioner opkald til TDC’s mobilkunder. Det svarer til 3 millioner opkald om dagen. Den nye ventetone vil altså blive spillet op til 3 millioner gange hver eneste dag.

Man kan ikke fravælge selv at høre ventetonen, men man kan bestemme, om andre skal høre den, når de ringer til dig som TDC mobilkunde.

Hvad mener du, om ringetonen?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere