Pædagogstrejke - er du ramt?

Forældre frygter flere strejkedage, hvor de ikke kan få passet deres børn, men har samtidig sympati for pædagogernes krav

Hvor skal vi få passet ungerne, hvis strejken fortsætter ? Polfoto.
Hvor skal vi få passet ungerne, hvis strejken fortsætter ? Polfoto.

De har stor sympati for pædagogernes aktion, men føler samtidig, at deres børn er gidsler i et politisk spil. Forældre til et par tusinde børn i 330 københavnske børneinstitutioner er i dag ramt pædagogstrejke, og er dermed tvunget til at blive hjemme med børnene eller finde alternative pasningsmuligheder.

Og det kan være hårdt i et efterår, der i den grad har været præget af større eller mindre influenzaepidemier. Det har for mange forældre betydet et stort fravær fra deres arbejdspladser, og de frygter nu at strejken vil fortsætte med flere lukkede institutioner til følge.

Breder strejken sig?
Det er sandsynligt, at arbejdsnedlæggelsen vil brede sig til de selvejende institutioner, hvis besparelserne ikke sløjfes, advarer pædagogerne..

Pædagogerne på alle de kommunale daginstitutioner i København har nedlagt arbejdet protest mod, at den såkaldte kompensationsordning fjernes.

Ordningen er en pulje, der uddeles til gamle institutioner, hvis bygninger ikke er hensigtsmæssige i forhold til børnepasning.

I børnehuset i Nansensgade i København er man f.eks. blevet pålagt besparelser på 750.000 kr, hvilket svarer til to fuldtidstillinger eller syv timer ugentlig pr. stue.

Store forringelser
En vedtagelse af dette vil derfor betyde store forringelser af det pædagogiske tilbud til børnene og desuden dårligere arbejdsforhold for personalet.

Ifølge aftalen for næste års budget fjernes det såkaldte kompensationstillæg på mere end 47 millioner kroner. Penge der går til ekstra pædagoger i de institutioner, der eksempelvis ikke har egen legeplads, og derfor må tage børnene med hen på en offentlig.

På et møde i går diskuterede politikerne så sagen påny, men kunne ikke enes om at finde flere penge eller hvad der skal ske med besparelsen. Dermed holder de 330 kommunale institutioner i København lukket idag.

Ekstremt uattraktive
- Institutioner, der er fordelt på fem etager i gamle bygninger, har brug for kompensationspengene for at kunne ansætte ekstra medarbejdere, hvis personalet ikke skal løbe rundt, siger Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger.

Fjernelsen af kompensationsordningen betyder en besparelse på 47,7 millioner kroner. Hvis besparelsen ramte alle institutioner, ville det betyde, at 75.000 kroner blev skåret af budgettet.

Pædagogerne forudser, at vi får A-, B-, C-, og Å-institutioner i København. De ældre institutioner, der har brug for kompensationsordningen, vil blive ekstremt uattraktive, mener Hoby. .

Flere tusinde børn og forældre ramt pædagogstrejke i dag i København i protest mod nedskæringer

Nu frygter forældrene at strejken breder sig - for hvor skal man så få passet ungerne?

Er du ramt af strejken, og hvordan får du dine så dine børn passet?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere