Mik Schack om Amarone-mysteriet

Så længe vi lykkelige danskere også i fremtiden gladelig drikker tis og spiser bæ, bare det er billigt, så får vi det, vrisser Mik Schack.

Mik Schack. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Mik Schack. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

ARME STAKKELS fusentaster i supermarkedskæden SuperBest (eller skal vi hellere kalde den SuppeBæ?).

Skandalerne hagler ned over dem. De er lige taget på fersk gerning i at ompakke og forny udløbsdatoen på kød, som for længst var udløbet – og nu bliver de taget i at sælge over 100.000 flasker Amarone-vin, som ikke er, hvad det giver sig ud for at være.

AK JA, HVOR kan verden være ond. Især når butikschefer, vin-indkøbere og direktører helt uskyldsrene går rundt mellem kædens mange vintilbud og fryder sig over, at salget af den dyre Amarone-vin fra Valpolicella-området i Norditalien går strygende, selv om det alle dage har været en vin, som kun de færreste har råd til at komme i nærheden af.

Amarone er blevet allemandseje i dag, hvor man kan købe vinen med det fine navn i samtlige supermarkeder til under 99 kr. i de fleste tilfælde. Hvilket de uskyldsrene vin-indkøbere og kædechefer burde undre sig over. Det kan nemlig ikke lade sig gøre at sælge en rigtig Amarone så billigt. Ikke engang på Amaronens hjemegn ved Gardasøen kan man købe en Amarone for under 100 kr. Den koster mindst det tredobbelte!!!

Dermed ikke sagt, at de italienske vinhuse ikke kan finde på at snyde, for det gør de åbenbart. Men afsætningen for fupvine er ikke særlig stor i de områder af Italien, hvor befolkningen ved, hvordan vinen skal smage, når den er lavet rigtigt.

Så er det meget lettere at snyde os danskere. Vi har jo ikke drukket vin her til lands, før Spies og Tjæreborg i midten af 60'erne sendte danske charterturister til Spanien og Italien, hvor de blev forgabt i billigt sjask i bastflasker, som åbnede de ellers øllede øjne for den ny smag.

SIDEN ER VORES vindrikkeri eskaleret voldsomt. Mere end 80 procent af al den vin, som drikkes i Danmark, er købt i et supermarked. Det meste koster under 70 kr., og mere end halvdelen af dét koster under 40 kr.

Når butikken så skal betale skat, moms, transport, husleje, og når der indeholdt i indkøbsprisen også er producentens skat, moms og udgifter, deriblandt til den danske bagsideetiket, som forkynder drømmehistorier om druens jordforhold og markens beliggenhed, hvorfra man kan se over på de dyre vinslotte, hvis man strækker hals og står på tæer, så kan enhver sgu da regne ud, at der ikke er ret meget tilbage at producere god vin for. Og da Italien er en af verdens største vineksportører, så må der nødvendigvis være en masse, som køber deres vin.

Blandt andre de franske vinhuse, som hælder det på franske flasker og sælger det til danskere. Og omvendt, som i dette tilfælde, hvor slatten fransk bordvin er blandet i Amaronerne for at billiggøre varen.

DET ER DA heller ikke særlig mange år siden, at nogle italienske vinproducenter blev grebet i at producere vin med træsprit for at udnytte det sidste af druernes skaller og kerner, hvor forbrydelsen også ramte den franske vineksport hårdt.

Og det er ikke de sidste fødevareskandaler, vi ser nu, for så længe vi lykkelige danskere også i fremtiden gladelig drikker tis og spiser bæ, bare det er billigt, så får vi det.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere