Fattige danske børn har brug for DIG

Meld dig som indsamler - 45.000 danske børn lever i fattigdom og du kan hjælpe dem til en god jul, hvis du vil bruge et par timer d. 17.

Kunne du afse et par timer d. 17 november - så vil de 45000 fattige børn i Danmark blive glade. (Foto: Linda Johansen)
Kunne du afse et par timer d. 17 november - så vil de 45000 fattige børn i Danmark blive glade. (Foto: Linda Johansen)

Lige nu har 66 danskere meldt sig som indsamlere, i den store julehjælpsindsamling som ASF-Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet står for d. 17 .november ved valgstederne.

Hele Danmark skal jo vælge lokalpolitikere den dag, så der bliver god mulighed for at samle en pæn sum sammen. Men der er mere end 1000 valgsteder, så de 66 personer, der har meldt sig, er langtfra nok - og der er altså gode chancer for, at du kan finde et valgsted, der ligger lige hvor du bor.

Meld dig her.

nationen!-medlem Helle N. har allerede meldt sig. Hun skriver:

- Jeg kan godt nok ikke yde noget økonomisk til indsamlingen, men jeg kan melde mig som indsamler d 17/11 og det håber jeg der er rigtig mange der gør :o)

Og Gitte R. siger 'Tak til Ekstrabladet'. Hun har nemlig også meldt sig:

- Hver år til jul så sender tv avisen et pr minutter, hvor de lige nævner at antallet af ansøgninger til julehjælpen er stigende, men ellers bruges der ikke mange minutter på disse familier i de offentlige medier. Man kan godt finde ud af at lave landsindsamling på tv til fattige i Afrika eller støt brysterne, men en landsindsamling til den danske julehjælp ønsker man åbenbart ikke at lave, det kan man jo undre sig meget over.

Det eneste medie der gider at bruge spalteplads og tid på julehjælpen er Ekstrabladet gennem deres indsamling med Dansk Folkehjælp.

Jeg syntes Ekstrabladet skal have store roser for deres indsats på det område.

Jeg har selv meldt mig som indsamler hos Dansk Folkehjælp for jeg syntes det er værd at bruge tid på. Håber at jeg kommer til at møde rigtig mange mennesker der lige har et pr. kroner til de fattige børn.

Vi samler ind den 17 November ved de valgsteder hvor der er frivillige der har meldt sig som indsamler. (kommunevalg) og jeg håber andre også syntes at de gerne vil bruge tid som indsamler der hvor de bor.

- SMS: HJÆLP til 1999 og støt med 100 kr. Beløbet plus almindelig sms takst opkræves automatisk på din næste mobilregning.

- Ring 90 565 444 og støt med 100 kr. pr. opkald

- Indbetale på bankkonto 5301 0 333 666, mærk dit bidrag "HJÆLP"

- Via vores hjemmeside: www.folkehjaelp.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere