Giv fattige børn en ordentlig jul

45.000 danske børn lever i fattigdom - hjælp dem til at få en god jul

Du kan melde dig som indsamler, så fattige børn får en god jul. (Foto: Linda Johansen)
Du kan melde dig som indsamler, så fattige børn får en god jul. (Foto: Linda Johansen)

Kan du undvære et par timer af din tid, når du alligevel skal ned på valgstedet og stemme næste tirsdag, så meld dig som indsamler til Ekstra Bladet og ASF Dansk Folkehjælps juleindsamling og vær med til at give fattige børn en værdig jul. Pengene går ubeskåret til familier, der uden hjælpen får svært ved at give børnene en jul som den, kammeraterne får.

– Sidste år samlede vi - med hjælp fra en masse indsamlere - knap to millioner kroner ind. Det var nok til at hjælpe 1500 familier. Vi kan allerede nu se, at der vil komme endnu flere ansøgere i år, så vi har brug for flere indsamlere, siger projektleder på juleindsamlingen, Mette Whitt.

Et par timer er nok
Har du lyst til at hjælpe børnene, kan du melde dig som indsamler inden fredag klokken 12 på www.valgindsamling.dk, hvorefter du vil modtage en indsamlingsbøsse.

– Man melder sig til fire timer, men har man kun to timer til overs, er det også helt fint. Alt er bedre end ingenting. Man står så på selve valgstedet og spørger dem, der kommer for at stemme, om de kan undvære en mønt eller to, siger Mette Whitt.

De familier, som får del i pengene, modtager kolonialvarer til en værdi af 500 kroner samt gavekort på henholdsvis 500 kroner til legetøjsbutikken Fætter BR og 500 kroner til Sportsmaster.

H vis du - eller nogen du kender - har brug for julehjælp, så print dette skema og send det til ASF Dansk Folkehjælp.

Husk, at din ansøgning skal påtegnes af din sagsbehandler i socialforvaltningen/ jobcentret i din bopælskommune og at alle skemaets felter skal udfyldes/besvares – ellers kan ASF Dansk Folkehjælp ikke behandle din ansøgning.

Du kan melde dig som indsamler til julehjælps-indsamlingen som foregår ved valgstederne til kommunalvalget. Du kan melde dig her.

1 af 2 Ella Schmidt og hendes datter Ida fra Haderslev fik julehjælp sidste år. - Tak, det reddede julen, siger Ella. (Foto: Anders Brohus)
2 af 2 Du kan melde dig som indsamler, så fattige børn får en god jul. (Foto: Linda Johansen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere