Muskelhunddræber: helt eller morder?

43-årige Tine Bak stak en kniv i muskelhunden Micki, da den gik til angreb på en terrier. nationen! diskuterer, er hun heltinde eller morder?

Muskelhunden, der fik skåret halsen over, fordi den angreb en terrier.(Foto Per Houby)
Muskelhunden, der fik skåret halsen over, fordi den angreb en terrier.(Foto Per Houby)

I oktober hoppede muskelhunden af racen American Bulldog ud af vinduet og gik til angreb på en lille terrier, der spadserede fordi på hovedgaden i Stokkemarke på Lolland. Tine Bak fortæller i dag til Ekstra Bladet, at hun lige er stået op, da hun hører den lille hunds skrig. I bare tæer løber hun ud på gaden, og sammen med andre prøver hun at vriste den forsvarsløse terrier ud af muskelhundens gab.

- Til sidst tænkte jeg: Enten dør den lille hund- eller også går den amok på os. Derfor gik jeg ind i garagen og hentede en skrællekniv, som jeg stak ind i muskelhundens hals, fortæller Tine Bak til Ekstra Bladet. Hunden løsner sit bid og dør på gaden. Den lille hund blev indlagt, og den overlever sammenstødet.

Slipper for straf
Tine Bak bliver sigtet for ulovlig vådenbesiddelse og hærværk. Sidstnævnte er for at slå hunden ihjel. I går har domstolene vurderet, hun handlede i nødverge, og derfor slipper hun for straf. Ejeren, Dennis Hansen Petersen, til muskelhunden Micki er tosset.

- Jeg fatter ikke, hvordan hun kan slippe godt fra at slå Micki ihjel, fortæller han til Ekstra Bladet.

Trusler og hærværk
Den dramtiske episode har delt den lollandske by i to lejre. I weekenden blev Tine Baks hjem udsat for hærværk. Garagedøren var overmalet med ordene 'Morder dø', alle dæk på familiens to biler var skåeret op, og ulovlige kanonslag eksploderede på ejendommen. Muskelhundeejer, Dennis Hansen Petersen, afviser at stå bag hærværket.

Hvad synes du? Er knivkvinden morder eller heltinde?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere