Bøssehader får tæsk

Klogt at fyre målmanden Onyszko for hans voldsomme angreb på homoseksuelle, mener nationen!

Arek Onyszko - ikke en god rollemodel.Foto: Lars Poulsen
Arek Onyszko - ikke en god rollemodel.Foto: Lars Poulsen

'Jeg hader bøsser. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er så fucking klamt.’

Disse ord fra den polske målmand Arek Onyszko har fremkaldt en mindre storm på nationen!, hvor over 100 nationen!-medlemmer i kontante kommentarer tager til genmæle mod den intolerante målmand.

Svineri får konsekvenser
-Ytringsfrihed er ikke at kunne tilsvine alle uden konsekvenser, fast slår medlem af nationen!, Per H.:
- Arek har benyttet sig af ytringsfriheden, og skrevet en bog - det er i hans fulde ret. Denne bog giver ham to problemer:
1) Overskrider han straffelovens paragraf 266B ? Det er noget domstolene skal afgøre.
2) Vil hans arbejdsgiver accepterer hans holdninger? Det ville de ikke. FCM mener at de er uforenelige med de holdninger man har i virksomheden, og de har så valgt at opsige samarbejdet.
Arek har brugt ytringsfriheden til fulde, og skrevet bogen - og nu må han så tage konsekvenserne.

Polakkens sande indre
Udtalelserne, der fremkommer i den nye bog ’Fucking Polak’ bliver bedømt så grove, at de koster Arek Onyszko jobbet som målmand jobbet i FC Midtjylland (FCM). Bogen fået flere af de hadske sider af polakkens indre frem i lyset.
- Det er så klamt, at de går så meget op i deres udseende’, skriver han om unge danske mænd. Næh, rigtige mænd er HA’ere’, skriver han.
- Jeg synes, deres grundtanke er sej. De har et sammenhold og et ægte fællesskab’, mener han. ’Bogen er et tillidsbrud og en lang opremsning af holdninger, vi ikke kan genkende i FCM-kulturen. Holdninger, der er helt uforenelige med at være ansat i FC Midtjylland og dermed rollemodel for de unge, lød den officielle fyrings melding fra Silkeborg klubben.

Forstår fyringen
Jobbet i Midtjylland var ellers en ny chance for Onyszko, der tidligere på året blev fyret fra sin daværende klub, OB, efter han blev dømt for vold mod ekskonen Anna.
- Jeg forstår godt, at han blev fyret i Silkeborg. Arek havde om nogen et job, hvor han burde fungere som rollemodel, skriver Martin B.:
- Fodbold er der stor fokus på. Derfor bør man meget nøje overveje sine ord inden man udgiver dem i en bog. Han burde i det mindste holde sine meninger om homoseksuelle for sig selv.

Usympatisk menneske

- Man ligger som man har redt, skriver Pia S.!:
- Det er muligt han er en fremragende spiller, men jeg kan godt forstå, at Silkeborg ikke vil ligge navn til et så helt igennem usympatisk menneske.
- Vi har ytringsfrihed, men vi har endnu ikke tilladelse til at ustraffet tæve andre mennesker, selv om man godt engang imellem kunne komme i tvivl.
- Vi andre har også i ytringsfrihedens hellige navn lov til at tage afstand til fyren. Og det var hvad klubben gjorde, da de fyrede ham... Hurra for det.

Som topspiller er man rollemodel for masser af unge, og det er utilgiveligt, at udtale sig så hånligt om bøsser, og med så stor beundring for en forbryderorganisation som Hells Angels, mener nationen!

Hvad mener du?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere