Sjovt at slå nissepigen i popo'en?

Så er anmelderne igen på kollisionskurs med biografseerne. Denne gang handler det om 'Julefrokosten'.

Stella (Anne-Grethe Bjarup Riis) får et julefrokost-dask i numsen af Buller (Kim Bodnia. (Foto: Fridthjof Film)
Stella (Anne-Grethe Bjarup Riis) får et julefrokost-dask i numsen af Buller (Kim Bodnia. (Foto: Fridthjof Film)

- Hold da op en flok mavesure anmeldere. Måske skulle de ha' taget en lille en til halsen inden de så filmen. Man kan da ikke forlange den store kulturelle oplevelse af en film som Julefrokosten. Tag nissehuen på, snup en snaps og vær lidt glade, skriver nationen!-medlem Jack M., efter at have læst E kstra Bladets en-stjernede anmeldelse af Julefrokosten og udpluk af de andre avisers anmeldelser(se boksen til højre).

Skader ikke med en lille en
Og Lars H. mener, at Jack har en 'god pointe':
- Tag da en snaps og se positivt på tingene. Det er meningen med filmen. Det skader nok heller ikke, at man har nuppet en lille en før man ser den :))

Ingen neofransk boheme
Brian R. er en de mange - 45 procent faktisk - der i en netafstemning, svarer, at de skal se filmen - trods de slunke anmeldelser:
- Hehehe. Jeg glæder mig til at se den. Når jeg ser sådan en film så forventer jeg ikke en sort/hvis fransk film med ungarnske undertekster om en kulgravers liv i neofransk boheme. Jeg vil se en film der er sjov og plat. Ellers så jeg den ikke :D

Men hvorfor er anmelderne så sure, og hvorfor svarer næsten hveranden dansker, at de skal se filmen?

Måske er det fordi, de fleste kan svarer ja på spørgsmålet, som Politikens Kim Skotte stiller:
'Er en lårtyk stråle af bræk sjov eller bare ulækker? Er frække Hudibras-smæk i julenissepigens bare popo sjov juleknas, eller er det bare for meget?

Jeg hyggede mig
Jacob K. som har set filmen, siger, at det var OK:
- Man skal nok ikke have forventningerne helt i top. Der var ok dansk humor i, og den holder sig til en slags tråd. Der er ikke så meget historie, og man kan næsten gætte sig til slutningen. Men jeg hyggede mig, og det gjorde min kæreste også. Jeg ville give den 3 stjerner.

Men hvad synes du er god julefrokosthumor?

1 af 2 Mick Øgendahl, Dick Kaysø, Anne-Grethe Bjarup Riis, Søren Malling, Kim Bodnia og Janus Dissing Rathke på alt for slap line i ’Julefrokosten’. Foto: Fridthjof Film
2 af 2 Stella (Anne-Grethe Bjarup Riis) får et julefrokost-dask i numsen af Buller (Kim Bodnia. (Foto: Fridthjof Film)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere