Helle T. taber krig om børnecheck

Socialdemokratiets leder og de radikales Margrethe Vestager tabte slaget til regeringens pittbull, finansminister Claus Hjorth Frederiksen

Pittbull-Hjort skræmte Thorning tilbage. Foto: Thomas Sjørup
Pittbull-Hjort skræmte Thorning tilbage. Foto: Thomas Sjørup

Det er gået galt for socialdemokraten Helle Thorning Schmidt og den radikale leder Margrethe Vestager i deres forsøg på at presse regeringen, og tryne fiansminister Claus Hjort Frederiksen i forhandingerne om globaliseringspuljen.

S og R er i dag helt uventet tilbage i forhandlingerne om puljen med de mange milliarder, der blandt andet skal fordeles til uddannelse og forskning.

Den store konfrontation
Der var ellers den helt store konfrontation, da Socialdemokraten Helle Thortning Schmidt og den radikale leder Margrethe Vestager under stor dramatik og protest forlod forhandlingerne med regeringens pittbull, finansminister Claus Hjort Frederiksen.

I sidste uge gik forhandlingerne i stå, da S og R sagde nej til regeringens forslag om at skære i børnechecken for de 15-17-årige, der ikke er i arbejde eller under uddannelse.

-Jeg tror, Socialdemokraterne og de radikale har indset, at deres oprindelige begrundelse for at holde sig væk muligvis holdt vand ud fra en forhandlingmæssig principiel vinkel. Men at det er i stigende grad blevet vanskeligt for dem at forklare, hvorfor de holder sig ude af en fordeling af tre milliarder kroner på grund af noget forligsteknik, konkluderer TV2's politiske redaktør Henrik Qvortrup ovenpå oppositionens totale kovending overfor Politiken..

Stillede hårde krav
Helle Thorning og Vestager stillede hårde krav, da forhandlingerne i sidste uge gik helt i hårdknude, da S og R sagde nej til regeringens forslag om at skære i børnechecken for de 15-17-årige, der ikke er i arbejde eller under uddannelse. Forslaget havde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) inddraget i forhandlingerne om globaliseringspuljen.

Men da han ikke fik oppositionens støtte, trak han det ud af forhandlingerne for i stedet at vedtage det i folketingssalen med Dansk Folkepartis stemmer.

Det fik S og R til at konkludere, at finansministeren brød reglerne for forhandling. De krævede, at regeringen helt droppede planerne om at skære i børnechecken, før de ville forhandle videre.

Aktionen mislykkedes
Presset på regeringen mislykkedes med andre ord,

- Det er nøjagtigt samme udgangspunkt, forhandlingerne fortsætter på, som det de forlod i sidste uge, siger Henrik Qvortrup. I sidste uge sagde S og R, at når forslaget én gang var smidt på forhandlingsbordet, må regeringen slet ikke gennemføre det i nogen som helst sammenhæng, heller ikke i en aftale med andre partier. Og det er på det krav, de taber, siger han..

-Når man har besluttet sig til at spille hard ball, skal man have is i maven og ikke tage sig så usikkert an, som de har gjort.

Regeringen er sejrherre, når Socialdemokraterne og de radikale i dag har meldt sig tilbage i forhandlingerne, uden at regeringen har droppet sine planer om børnechecken til de dårligst stillede forældre. Thorning og Vestager er taberrne, der måtte bide i det sure æblee og krybe til korset og tilbage til forhandlingerne.

1 af 2 Helle Thorning - på tilbagetog. Foto: Thomas Sjørup
2 af 2 Pittbull-Hjort skræmte Thorning tilbage. Foto: Thomas Sjørup
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere