10 snaps - så går det galt for Anders

I morgen er der for-premiere på 'Julefrokosten' - og nationen! kan komme med og få en drink oven i.

Den årlige Julefrokost hos autoværkstedet Holgers Auto står for døren, og alle i det hyggelige værksted glæder sig gevaldigt. Det gælder også den nyansatte værkfører Anders Bo, der efter de første ti snaps, ikke kan lade være med at falde for alle de skøre og skæve eksistenser, ikke mindst Holgers datter Amalie, der bliver skarpt bevogtet af den retarderede og hårdtslående fejedreng Buller.

Traditionen tro, går julefrokosten fuldstændig amok, alle smider deres hæmninger og hverdagens små stridigheder blusser for alvor op.

Det viser sig også, at Anders Bo ikke kun er med til julefrokosten for at feste med sine nye kolleger, han har en skjult dagsorden, der pludselig sætter hans popularitet hos sine nye venner og nyfundne kærlighed til Amalie på spil.

Og når promillen har taget over, kan det kun gå galt!

Du kender måske handlingsforløbet, men i morgen er der forpremiere på 'Julefrokosten' med lækre velkomstdrinks fra Skyy Vodka.

Det foregår i Metropol, København, kl. 18.30

Du kan købe billetter til premieren i Metropol her . De koster 90 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere