Har FC Midtjylland ingen moral?

En voldsdom er ingen hindring for at blive fodboldspiller i FC Midtjylland.

Arek Onyszko har fået sparket af FC Midtjylland.(Foto Ernst Van Norde)
Arek Onyszko har fået sparket af FC Midtjylland.(Foto Ernst Van Norde)

FC Midtjylland har ingen problemer med at ansætte voldsdømte fodboldspillere. I 2005 slog fodboldspilleren David Nielsen sin holdkammerat Allan Gaarde fra Aab under trænning. Aab fyrede straks David Nielsen, men FC Midtjylland reddede fodboldspillerens karriere og ansatte ham. I 2009 fyrer OB Arek Onyszko, fordi han er dømt for at tæve sin kone. Igen kommer FC Midtjylland en voldsmand til undsætning og ansætter målmanden.

I selvbiografien 'Fucking polak' fortæller Arek Onyszko om overfaldet på sin kone.

'Jeg tager resolut kniven ud af hånden på hende og kyler den ind i køkkenet. Strammer mit greb om hendes håndled og trækker hende ind på badeværelset. Jeg vil ikke have, at børnene skal se, hvad der foregår'.

Det afskrækkede ikke FC Midtjylland i at ansætte målmanden, men da de bliver gjort opmærksomme på Onyszkos markante udtalelser i bogen om blandt andet bøsser, som han i følge selvbiografien hader, fritstiller de ham. nationen!-medlem Claus G. synes, det er mærkeligt, at man må tæve konen, men ikke skrive en bog.

- Hvorfor smide ham ud ? Det er da et problem, hvis FCM smider ham ud for at skrive en bog, når de nu synes, det er OK at tæve ex-konen, skriver han.

Synes du, FC Midtjylland mangler moral, når de ansætter to fodboldspillere, der er dømt for vold?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere