Helle Thorning en Løkke-kopi !

Choktal i ny undersøgelse: 40 procent af socialdemokraterne mener at S ligner regeringen for meget

Lars Løkke Rasmussen - kopieret af Helle Thorning ? Foto: Jesper Stormly Hansen
Lars Løkke Rasmussen - kopieret af Helle Thorning ? Foto: Jesper Stormly Hansen

Venstres statsminister Lars Løkke Rasmussen burde være en glad mand. Han fører nemlig en så god politik, at den bliver kopieret af hans politiske hovedfjende nummer 1, socialdemokraten Helle Thorning Schmidt.
Og det giver ham unægtelig et forspring, at det er ham som regeringsleder og ikke Thorning som oppositionsleder, der sætter dagsordenen.
Er du også mellem de mange danskere, der ikke rigtig kan høre forskel på om budskabet kommer fra højre eller Venstre, fra Helle Thorning eller fra Lars Løkke ?

Enig med Ritt
Ja, så hører du til den majoritet af vælgere, som er enig med Ritt Bjerregaard i, at Socialdemokraternes politik ligner regeringens for meget.
-Jeg mener, at den socialdemokratiske partiledelse generelt har lagt sig for tæt op ad VK-regeringens politik, sagde Københavns kontroversielle overborgmester i sidste uge i en besk afskedssalut til sit gamle partis topledelse.
-Folk har svært ved at se forskel på, om det er borgerligt, konservativt eller Socialdemokratisk, sagde Ritt.

45 procent bakker op
Og hun får medhold i en spritny opinionsundersøgelse Megafon har foretaget for Politiken og TV2. Her mener 45 procent af vælgerne, at Ritt har ret i sin påstand om at sosserne ligner Løkke og Co. for meget. Kun 32 procent er uenige.
Hvor seriøst problemet er understreges af, at hele 39 procent af de socialdemokratiske vælgere er enige med Ritt. Det må være som salt i et sår, når så mange socialdemokrater har samme opfattelse.

Professor: Små forskelle
-Det tyder på, at der en opfattelse blandt vælgerne af, at de politiske forskelle mellem fløjene ikke er særlig store. Og vælgerne kan godt lide, at der er noget at vælge imellem, siger valgforskeren professor Jørgen Goul Andersen i dag til Politiken. Han mener, Socialdemokraterne har forsømt kritikken af regeringen.
-Den mest grundlæggende opgave for enhver opposition er jo at kritisere regeringen for alle dens fejl, siger han.

Sass vil mere i TV
Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen kan ikke forstå, at knap 40 procent af de socialdemokratiske vælgere ikke kan se den store forskel.-Det er muligt, siger han, at folk ikke har fået lejlighed til at høre nok på os. Jeg vil generelt anbefale, at vi kommer mere i tv og in aviserne...

Helle Thorning har fået et stort problem. Næsten 40 procent af hendes egne vælgere kan dårligt kende forskel på Lars Løkke og Helle Thorning! Socialdemokraternes politik ligner regeringens for meget, siger ny opinionsundersøgelse.

Hvad mener du?



1 af 2 Helle Thorning Schmidt - kopierer Løkke. Foto: Thomas Sjørupå
2 af 2 Lars Løkke Rasmussen - kopieret af Helle Thorning ? Foto: Jesper Stormly Hansen
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere