'Abdul Wahid - islams Sidney Lee'

Debatten i Deadline på DR2 i går blev for meget for imam Abdul Wahid Petersen. Han forlod studiet i vrede.

Imam Abdul Wahid Pedersen forlod tv-studiet i 'Deadline' på DR 2 i vrede, efter at være blevet konfronteret med socialrådgiver Kristina Aamands spørgsmål om, hvorfor han ikke i sine fredagsbønner forklarer muslimske forældre, at det ikke står i Koranen, at deres døtre skal være jomfruer på bryllupsnatten

- Jeg føler mig overfaldet og snydt af jer, råbte han pludselig hidsigt, da studievært Mads Brügger havde takket for hans deltagelse.

Klaphat

På nationen! bliver Abdul Wahid kaldt 'imamernes svar på Sidney Lee' af Dan S, nationen!-medlem Bendt S. synes også at imamens vredesudbrud er til grin.

- Når man ikke har flere argumenter er det svært at fortsætte en diskussion. Imam Abdul Wahid Pedersen forsøger at forsvare det 'uforsvarlige' og er oppe mod en opponent, hvor han ikke kan trække "'racist-kortet' og slet ikke 'religions-kortet'. Kort sagt - han blev kørt på røven af en velforberedt, oplyst og intelligent muslimsk kvinde - Sejt gået Kristina Aamands, skriver han og Casper O. supplerer.

- Fuldstændig enig med Bendt. Han fik i den grad udstillet sig selv som en uintelligent klaphat.

Synd for imamen
nationen!-medlem Carsten H har sympati med Abdul Wahid Petersen.
- Kan egentlig godt forstå Abdul Wahid Petersen blev vred. Studieværten og Kristina Aamand lyttede jo ikke til og virkede heller ikke til at forstå, hvad imamen sagde. Selvfølgelig er det jo ikke et problem, man går til imamen med som muslim, og derfor har Abdul Wahid Petersen heller ikke været bekendt med problemet. Han virkede da til, at han godt ville være med til at finde en løsning. Men svært når studieværten og Kristina Aamand tillagde ham intentioner og nærmest angreb ham. Kan sgu godt forstå, han blev vred, skriver han.

Hvad siger du? Er imamen nærtagende eller var studieværten for pågående?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere