Brian ta'r fusen på 200.000 bilister

Ny lov om partikelfiltre til dieselbiler ren idioti og makværk- Kan udvikle sig til en ny skandale som med stænklapperne

Justitsminister Brian Mikkelsen kører  på¨glatis med 200.000 bilister.Foto: Thomas Wilmann
Justitsminister Brian Mikkelsen kører på¨glatis med 200.000 bilister.Foto: Thomas Wilmann

Justitsminister Brian Mikkelsen, stop den latterlige lovgivning om værdiløse partikelfiltre til dieselbiler. Ellers får du måske en skæbne som din socialdemokratiske forgænger, Hans Hækkerup, der i 1964 fik Folketinget til at gøre stænk-lapper lovpligtige.
Stænk-lapperne gjorde bare svineriet værre. Det endte i en folkestorm. Efter to år blev loven lavet om, og sagen kostede Hækkerups hans politiske liv.

Først og fremmest er det jo frivilligt om du vil købe et filter eller betale ekstra 1000 kr. om året ved at køre dieselbil uden filter.

Makværk
- Bilejerne bliver taget som gidsler i miljøets navn, mener Ekstra Bladets bilekspert Anders Berner. Det er politisk makværk, som ene og alene har det formål at skrabe penge ind i statskassen.
Mange ejere af filterløse dieselbiler står nu i en situation hvor de skal vælge et dårligt tilpasset filter, som godt nok æder partiklerne, men som samtidig koster mange penge at købe at montere.
Og så er der lige et ekstra aber dabei: De eftermonterede filtre giver bilen et større C02-udslip. Tyg lige på den, Connie Hedegaard.

200.000 må til lommerne
Nu er idiotiet ved at gentage sig. Fra nytår skal samtlige dieselbiler uden partikelfilter have ét monteret. Den operation koster mellem 5000 og 10.000 kr. Man kan godt slippe, men det straffes med en ekstra skat på 1000 kr. hvert år. Ca. 200.000 bilister må til lommerne. Det sker af hensyn til miljøet, siger politikerne.

Rødt kort fra FDM
- O.k., men vi har et lille problem: Lortet virker ikke, konstaterer en af Ekstra Bladets vrisne gamle mænd, fhv., chefredaktør Uffe Riis Sørensen. Allerede for et par måneder siden gjorde FDM opmærksom på den detalje, men herregud, hvem gad høre på bilisternes klub??
- Forskning i Holland, Tyskland og Schweiz kommer nu med samme melding: Den type filter opsamler bare nogle af dieselpartiklerne midlertidigt, og de bliver tilmed senere skudt ud igen. Derimod virker såkaldt lukkede filtre på nye biler. Men de vil være så dyre at eftermontere, at man ikke tør belaste bilisterne med udgiften, skriver Uffe Riis Sørensen.

Værdiløst
- Man tror, det er løgn: Det, der virker, er for dyrt – også politisk – så nu tvinges vi til at betale for noget værdiløst. Vi kunne lige så godt bruge tusindlapper som pejsebrænde. I Politiken indrømmer Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, da også, at det her intet har med miljø at gøre. ’Pengene skal være med til at finansiere regeringens skattereform’, siger han.

Men hvad nu hvis halvdelen af bilisterne vælger filtret?, spørger Uffe Riis Sørensen. Så betaler de intet til reformen. Så har de bare brændt trekvart milliard kroner af. De resterende 100.000 med strafskatten bløder årligt 100 millioner kr. mere til statskassen end alle andre.

Justits-Brian risikerer at sætte karrieren på spil, når han tvinger 200.000 bilister til at påsætte et værdiløst partikelfilter, der koster mellem 5.000 og 10.000 kr., et filter som i følge eksperterne på FDM ikke virker

Hvad mener du?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere