KAN EN JOMFRUHINDE springe to gange, spørger en 17-årig pige på nettet – og for mit indre blik ser jeg ser en munter mødom springe omkring og fornøje sig.

Nej – hun mener selvfølgelig ikke springe, men sprænge, og jeg kan godt forstå, at æ'et tit smutter ud og bliver erstattet med et i. Bomber og balloner sprænger med et knald, bang eller brøl. Det lyder ikke som noget, der bør foregå mellem benene, sådan – BANG, sprængt mødom, blod og tårer.

DEBATTEN, DER FØLGER efter den 17-åriges spørgsmål, afspejler stor forvirring om jomfruhinden. Jo, den kan godt gro sammen igen, mener en Misla – men 'selvfølgelig ikke til en perfekt, ubrudt hinde som den var før'.

Bemærk ordene: perfekt, ubrudt hinde. Nogenlunde sådan forestillede jeg mig som teenager, at min mødom så ud, og blev derfor glad og forbavset over, at 'første gang' hverken var blodig eller smertefuld.

Siden har jeg ikke spekuleret mere over den sag, før jeg forleden læste en kronik om, at jomfruhinden er en myte. Hvabehar? Gentager: Jomfruhinden eksisterer ikke! Det var dæleme en nyhed for mig.

Derimod har kvinder en slimhindefold, der kan være mere eller mindre elastisk fra begyndelsen, og kun hver femte kvinde bløder ved første samleje, viser nogle nye undersøgelser.

Halløj – dvs. at 80 procent ikke bløder, altså det meget store flertal! Pointen er, at jomfruhinder arter sig så forskelligt, at selv gynækologer kan have svært ved at vurdere, om den er brudt eller ej.

Set i det lys er det rent ud sagt forargeligt, når visse private klinikker for mellem 3000 og 6000 kroner tilbyder 'genetablering af en bristet jomfruhinde'. Og ikke mindre forargeligt når offentlige sygehuse gør det gratis.

JOMFRU-OPERATIONER holder liv i ikke bare oldislamiske, men også oldnordiske forestillinger om uskyld og blodige bryllupslagner.

Lægen Kirsten Auken undersøgte sådanne idealer i sin doktordisputats 'Unge pigers Seksuelle Adfærd' fra 1953. Aldrig før eller siden har en dansk disputats fået så megen omtale – nyheden om, at kun en-to procent gik til brudeskamlen som jomfruer, scorede flest overskrifter.

Datidens meningsmagere tog Aukens undersøgelse som bevis for ungdommens moralske svækkelse, og flertallet af de unge kvinder sagde da også, at de fortrød, at de ikke havde holdt sig i skindet til bryllupsnatten.

SELV OM DE FÆRRESTE danske piger nu til dags har jomfrubruden som ideal, så omtales en ung kvindes første samleje stadig som et tab – 'hun mister sin uskyld, sin jomfruelighed, sin mødom'. Spøjst nok taber eller mister mænd ingenting i samme situation.

Det er vist ved at være på tide at kaste ordet jomfruhinde på historiens mødding. Eventuelt kan vi tage ved lære af perserne. Deres ord for kvindens lille slimhindefold svarer til 'et gardin', og sådan et kan som bekendt trækkes til side. For unge er det et mere præcist billedsprog for deres seksuelle debut.