Betal selv, når du bli’r syg

Verdens højeste personskatter ikke nok: - Det skal koste penge at være syg, siger vismænd i ny rapport, og kræver hestekur mod sundhedsudgifterne

Udgifterne til sundhedsvæsenet er eksploderet, og verdens højeste skatter er ikke nok til at betale regningen. Polfoto
Udgifterne til sundhedsvæsenet er eksploderet, og verdens højeste skatter er ikke nok til at betale regningen. Polfoto

Er du parat til at betale højere skatter. Eller vil du betale kontant hos huslægen eller på sygehuset, når du skal undersøges eller opereres.

Det er ikke til at komme udenom. Danskerne kan ikke opretholde den nuværende sundhedsstandard, uden selv at betale en ekstra stor skilling, enten over skattebilletten eller kontant fra tegnebogen.

22.000 om året
Og det er ikke småpenge vi taler om. 22.000 kr. om året fra statskassen pr. dansker er nemlig ikke tilstrækkelig til at betale den eksplosive udvikling i udgifterne til sundhedssektoren.

De 125 milliarder vi i øjeblikket bruger på danskernes sundhed ventes i løbet af få årtier at stige med mellem 50 og 100 milliarder, og så forslår hverken indtægterne fra verdens højeste skattetryk eller det faktum, at over en million danskerne er omfattet af private sygeforsikringer.

Verdensrekord i skat
Det lyder som en vittighed, at kalde det et opgør med den gratis sundhed, for det er jo ikke gratis, når danskerne samtidig plages af verdens højeste personskatter, også når skattereformen næste år træder i kraft.
Men sandheden er, at kontroversielle indgreb er nødvendige for at bremse de galoperende sundhedsudgifter.

Kræver voldsom hestekur
Det konkluderer vismændene i en rapport, som i dag er blevet offentliggjort. Løsningen er i følge vismændene en voldsom hestekur: Brugerbetaling på mange flere sundhedsydelser. Indførelse af en ny sundhedsskat. Og så et opgør med de skattefrie sundhedsforsikringer. Det skal koste penge at være syg.

En varm kartoffel
Alle eksperter, økonomer, læger og sundhedspolitikere ved at et indgreb, og en reform er en absolut nødvendighed. Men for politikere, der også gerne vil genvælges, er det også en varm kartoffel. For hvem skal nu betale, hvem har råd til mere?

Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen siger i dag til Politiken, at han er decideret imod, at ophæve skattefritagelsen af sundhedsforsikringer, og at brugerbetaling ikke er på regeringens dagsorden.

Han er derimod glad for ideen om mere konkurrence i sundhedsvæsenet.

I fremtiden skal vi selv betale flere steder i sundhedsvæsenet, foreslår de økonomiske vismænd.
Men det kan være at vi bliver mindre syge, når vi selv skal have penge op af lommen

Hvad mener du?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen