Du betaler for de tykke og usunde

Sundhedsudgifterne eksploderet og koster nu 22.000 pr. dansker - De overvægtige, rygerne og motionsdovne danskere får skylden

Det er dyrt for samfundetat at så mange danskere fortsat ryger. Foto: Andreas Szlavik
Det er dyrt for samfundetat at så mange danskere fortsat ryger. Foto: Andreas Szlavik

Hvorfor skal det være så surt, spørger den en million danskere, som er overvægtige, som ryger, som ikke får motion, som lever hamrende usundt, som godt ved det, men som ikke gør et dyt for at lave om på hverdagen. Og som sprænger statsbudgettet på grund af deres usunde levevis.

Der har aldrig været så stor almen viden om folkesundhed som i dag, men alligevel er begreber som forebyggelse for alt for mange danskere som en by i Rusland.
Det kan man se på udgifterne til læger og sygehuse, som på kun otte år er eksploderet med 27 procent.

Regning på 125 milliarder
I år 2000 brugte samfundet knap 99 milliarder på offentlige sundhedsydelser. Sidste år var tallet næsten 125 milliarder, skriver Jyllands Posten, der konkluderer: Jo rigere vi bliver, jo mere stiger udgifterne.
Det vil sige 22.000 om året pr. dansker for at bekæmpe vores sygdomme. Og den dramatiske udgiftsudvikling er ikke kun fordi den gennemsnitlige levealder er steget.
Det er et øget antal operationer, flere besøg hos lægen og højere medicinudgifter, der har fået sundhedsudgifterne til at vokse næsten tre gange hurtigere end samfundets indtægter i form af BNP.

Fem procent koster halvdelen
- De fem procent, som er mest syge, koster halvdelen af sygehusudgifterne, siger Bent Hansen (S). formand for de Danske Regioner til bladet. Og det kan vi ikke ændre ved at indføre brugerbetaling og lade det koste en hundredlap at gå til lægen eller på skadestuen.

Bent Hansen foreslår i stedet en særlig sundhedsskat, så det fremgår af selvangivelsen, hvad pengene går til. Så kan man fremover regulere på denne skat, alt efter hvor meget man vil på sundhedsområdet.

Alle eksperter er enige om, at en sundere levevis fra en fjerdedel af befolkningen vil kunne reducere udgiften til sundhedsudgifter betragteligt.

I krig med fedt, sukker og smøger
Det er specielt udgifterne til behandling af cancer og hjerte- og karlidelser, der tynger statsbudgettet, de såkaldte livsstilssygdomme, der er fremkaldt af usund levevis som rygning, fed mad og ingen motion.
Rent konkret vil f.eks. SF bremse udgifterne med mere genoptræning og forebyggelse. Man har desuden sammen med Socialdemokratiet foreslået højere afgifter på fedt, sukker og cigaretter, så pengene kan kanaliseres over i sundhedsvæsenet.

Skal vi bruge flere penge til forebyggelse og genoptræning, skal vi indføre højere afgifter på fedt, sukker og cigaretter eller skal vi indføre en særlig sundhedsskat for at få styr på statens enorme udgifter

Skriv din mening

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen