Du betaler: Fiasko til 800 millioner

Klimatopmøde: Løkke og Connie slås om, hvem der skal være mest synlig og politikerne har kun et råd til vælgerne: Smil – og betal regningen.



Hans Engell. (Foto: Claus Lunde)
Hans Engell. (Foto: Claus Lunde)

INGEN BRYDER sig om at sige det højt – men Klimatopmødet i København ligner den største og dyreste politiske fiasko i nyere dansk politisk historie.

Selv om Connie Hedegaard langer ud efter USA, Kina, Brasilien og EU, efterlader det mærkeligt nok ikke større indtryk. Heller ikke Lars Løkke Rasmussens formaninger trænger ind, og FN's usynlige generalsekretær, Ban Ki-moon, er der ingen på kloden, der tager alvorligt. En mærkelig mand, der holder kedelige taler.

Problemet er, at alle de centrale aktører fedtspiller. Ingen vil fortælle, hvor meget de har tænkt sig at skære i CO2-udslippet, og slet ikke den amerikanske kongres, som trods Obamas kanonsejr efter få måneder har gjort præsidenten til en vingeskudt politiker, der snakker meget, men ikke kan finde flertal for sin politik. Obama har ikke noget, der minder om muskler til at bokse en ambitiøs klimaaftale igennem. Men han kan da altid holde en tale.

TILBAGE SIDDER danskerne med lommesmerterne. Det var Fogh, der inviterede verden til Klimatopmøde i København, men nu er han for længst over alle bjerge, og det er Løkke, der må bruge sin tid på at køre i pendulfart til møder med mærkelige mennesker og underlige dagsordener – ud over at være tvunget til at læse 1000 sider klimapapirer om ugen.

Topmødet vil trække over 8000 deltagere til byen og kommer til at koste mellem 800 millioner kroner og en milliard. Måske mere. Politiet snupper en stor del. Alene kontoen 'uforudsete udgifter' er sat til 35 mio. kr.

Politisk tegner det til at blive en flad omgang. Efter denne uges uproduktive forberedelsesmøde i Bangkok lød klimaminister Connie Hedegaards sluterklæring mest som en besværgelse: 'Vi skal løse dette globale problem – og vi skal gøre det sammen. Der er intet alternativ'.

Hvilket selvfølgelig er noget sludder. Alternativet er, at der kommer en vattet og uforpligtende udtalelse ud af Klimatopmødet, som alle lovpriser som et stort resultat. Og så aftaler man at mødes igen ved en anden god lejlighed, hvor der kan snakkes videre.

AT NERVERNE er på højkant, understreger ugens chok-opsigelse: Den danske chefforhandler i Klimaministeriet, Thomas Becker, forlader sit job med øjeblikkelig virkning. To måneder før topmødet. Det er simpelt hen en skandale. Ifølge Politiken handler det om magtkampe med Statsministeriet, chikane og bilag for dyre middage . Altså en rigtig snask-historie fra Slotsholmen, hvor Connies folk slås med Løkkes.

Det var faktisk Becker, der fik ideen om at trække klimamødet til København. Han har været Connies hovedrådgiver. Han ved alt om klima og har et kæmpemæssigt netværk kloden rundt. Når han skrider på den måde, er der virkelig koks på batterierne. Beckers private hobbyer er boksning og tango. Begge dele gode forudsætninger for at begå sig på den politiske bane – men han har mødt sine overmænd ved Løkkes hof.

NÅR DET handler om ansvar og ære for topmødet, kører Lars Løkke dobbeltspil: Ender det hele som en fiasko, er det ikke vores skyld – så er det de store lande. Danmark er bare vicevært. Kommer der mod forventning et resultat, vil Løkke til gengæld presse sig frem på billedet sammen med de store drenge i klassen.

Hvilket ikke stemmer Connie Hedegaard blidere. Hun snakker højlydt om, at hun 'ikke har set sine børn og familie i et helt år' –og så skal bonderøven fra Græsted pludselig prøve at stjæle billedet. Især da Løkkes viden om klima kan stå på bagsiden af en tændstikæske.

POLITISK ER regeringen dækket ind. Oppositionen vil ikke lave ballade, selv om topmødet bliver en bragende fiasko. Begår Løkke og Connie direkte fodfejl, vil de få hug.

Og de vil blive skældt ud for, at regeringens hjemlige klimapolitik ikke er noget at prale af –nærmest det modsatte. Men at der ryger 800 mio. kr. til et fiasko-møde, vil ingen kritisere. Alle partier syntes trods alt, det var stort og flot, Danmark skulle arrangere mødet.

Så politikerne har kun et råd til vælgerne: Smil – og betal regningen.