Misbrug af ny slankepille

Slanke unge danskere står i kø for at få den nye 'vidunderpille' mod fedme

Forbudt for børn ?Slanke unge danskere står i kø for at købe den nyeslankepille Alli.(Foto: Gsk)
Forbudt for børn ?Slanke unge danskere står i kø for at købe den nyeslankepille Alli.(Foto: Gsk)

Også slanke danskere vil have fat i den nye slankepille 'Alli'.

- Det er selvfølgelig uheldigt, og tale om et misbrug, hvis hver 10. køber af de nye slankepiller 'Alli' er slanke unge danskere. Men der bliver ikke af den grund tale om forbud, og receptpligt. Jeg kan dog sige, at vi nøje følger udviklingen.

Pressechef Christian Howard-Jessen, Lægemiddelstyrelsen, siger i dag til Ekstra Bladet, at det er sket før, at Lægemiddelstyrelsen har tilbagekaldt receptfriheden for medicin, der tidligere krævede recept.

Men lad os nu se, hvad der sker på lidt længere sigt.

Ingen problemer i USA
- Der er gode erfaringer fra USA, hvor præparatet har været frigivet og solgt uden recept i to år uden væsentlige problemer, og det er vel og mærke i et land, hvor der også er store krav om sikkerhed og godkendelse. Så man må sige, at der er tale om et velafprøvet produkt, der nu på kollektiv basis er frigivet i hele EU.

- Men allerede nu melder to af landets største apoteker, Sønderbro og Steno, at slanke danskere står i kø for at købe slankepillen?

- Det er selvfølgelig noget vi skal følge nøje med i. Samlet set er vurderingen, at det er et sikkert produkt, som det er ansvarligt at have i håndkøb. Og det faktum, at det kun sælges fra apotekerne, gør at folk har adgang til god rådgivning.

Personligt ansvar
- Man gør rådgivningsmæssigt hvad man kan for at forhindre misbrug, men overlader så resten til det personlige ansvar. Er der uheldige bivirkninger kan folk gå til deres læge. Der også mulighed for at indberette bivirkinger på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, slutter pressechefen.

Farligt for teenagere
Men en af landets førende eksperter i børneernæring, professor Kim Fleischer Michaelsen, er stærk kritisk mod de nye slankepiller. De vil være farlige for mange teenagere, advarer han, og frygter, at det i nogle tilfælde vil være forældre, der køber piller til børnene.

- Mange unge har en forskruet ide om, hvor tynde de skal være, siger han til MetroXpress. Det her vil være en farlig invitation til dem, så de kan blive så tynde, som de har lyst til. Det er farligt for unge med spiseforstyrrelser, men også for almindelige normalvægtige piger, der vil være tyndere.

Lægemiddelstyrelsen følger nøje udviklingen med den nye receptfri slankepille 'Alli', der allerede fra starten er blevet et kanonhit, ikke mindst blandt slanke unge danskere.

Er misbruget så alvorligt at pillen skal forbydes som håndkøbsmedicin?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere