Fyrede 9 danskere og hyrede østarbejdere

han har ikke råd til at have danskere i sit gartneri - de koster 130 kroner i timen, mens de lettiske og spanske arbejdere, er tilfredse med 110 i timen

- Det er et meget simpelt regnestykke, der handler om løn og fleksibilitet. De 9 danske ansatte fik 130 i timen, og skulle have løn hele året, selv om jeg kun har brug for dem i 7 måneder. Mine østarbejdere - som kommer fra Letland, Spanien og Ukraine og får 110 kroner i timen og er tilfredse med kun at være her syv måneder.

Dansk løn - så ku' jeg lukke
Sådan lyder nationens! Kaj Bs - der har et gartneri, der bl.a. laver blomster - forklaring på, hvorfor der lige nu er mere end 164.000 danskere uden arbejde. Kaj kan ikke få sin blomsterfabrik til at købe rundt, hvis han skal betale 'danske' lønninger, og mener at de vilkår han tilbyder sine udenlandske folk er rimelige:

Læs:

Åh nej: Køen af arbejdsløse voksede i december

Læs også: Helles kickstart: 6000 job til polakker Helles kickstart: 6000 job til polakker

Job i syv måneder og 110 i timen - er det rimelige vilkår?

- Sådan er det jo i den her branche - det er sæsonarbejde, og der er bare ikke så meget at lave fra måned til måned, siger Kaj, der fortæller, at mange i gartnerierhvervet gør som ham - fyrer danskerne og ansætter udlædninge:

Forkælede danskere
- Hvis jeg kunne ansætte danskere til 110 i timen - og have dem som sæsonarbejdere og kunne regne med, at de ikke er syge hele tiden og står og kigger på klokken, når det er højsæson og jordbærerne skal plukkes og blomsterne skal pakkes og afsted - ja, så ville jeg selvfølgelig helst have danskere.

- Men egentlig er jeg ligeglad med med hvor folk kommer fra - bare de er parat til at arbejde til en løn, der får min forretning til at løbe rundt.

Hvad nu, hvis alle gjorde som dig - og fyrede danskerne?

- Ja, det kan jeg ikke tage ansvar for - for mig løber forretningen rundt nu, og hvis jeg ikke havde ansat de her folk, der virkelig knokler og også er parat til at tage mere end 8 timers når det gælder - ja, så var jeg også på offentlig forsørgelse nu.

Men hvad ville du gøre, hvis du var chef - ansætte danskere til 130 i timen - eller østarbejdere til 110 i timen?

Lily B foreslår på nationen!, at staten skal yde et tilskud til danskere, der tager lavtlønsjob.

- Hvis nu det offentlige gav supplerende tilskud til mindstelønnen, så det den enkelte borger fik udbetalt i dag for at gå hjemme på forsørgelse, det ville borgeren også få ved at tage et job i eksempelvis Netto.

- Ja det er korrekt at det vil arbejdsgiverne lukrere højt på med at tilbyde så lav en løn som mulig, men så er de jo ikke anderledes end de der i dag ikke vil tage et sådant lavtløns arbejde, skriver Lily, mens Nicolai B. mener, at den danske stat burde ofre nogle penge på at hjælpe fagforeninger i andre EU-lande med at forhandle deres mindstelønninger op.

Hvad mener du? Er statstilskud til lavtlønsjob en god løsning?