- I 2013 har manden stadig ingen indflydelse på, om han ønsker at være far til et barn, hvis han har haft samleje med en kvinde og kvinden efterfølgende ønsker at få barnet. Sådan indleder Jakob H. sit indlæg. Han finder det dybt urimeligt at kvinden, ene og alene, beslutter om en mand skal betale livslangt børnebidrag til et barn han ikke ønsker at være far til.. Han fortsætter:
Dømt til at betale
- Kvinder snakker om ligestilling, men som mand har du ingen rettigheder, hvis kvinden ønsker at få barnet. Du kan som mand stå på sidelinjen, mens regler og lovgivning tager kvindens parti. Du er, hvis du er far til barnet, dømt til at betale.
Overgreb på manden
- En mulig løsning er, at det var muligt for manden at skrive en skriftlig erklæring på, han ikke ønsker barnet, og derfor må det være kvindens ansvar, både økonomisk og opdragelsesmæssigt, at tage sig af barnet. Som det er i dag jf. lovgivningen foretages der et direkte overgreb på manden. Kan det virkelig være rigtigt, at mænd skal kunne udsættes for overgreb med statens velsignelse?
Er det rimeligt at mænd ikke selv kan afgøre hvorvidt de vil være med til at forsørge et barn de ikke ønsker? Eller er det rimelige vilkår, hvis man har ubeskyttet sex med en kvinde?