- Til min store forundring ser jeg i Ekstra Bladet den 19.10. en lille notits: En ekstra zone bliver talt med, når man bruger det elektroniske rejsekort. lyder indledningen på J. Landlings læserbrev til Ekstra Bladet. Han er forarget over, at Movia i den grad snyder deres kunder og uddyber:
Har Movia ikke tjent penge nok
- Movia erkender problemet, som først kan ’løses’ i foråret 2013. Men hvorfor det? Synes Movia ikke, de har tjent penge nok ved at snyde kunderne lige siden rejsekortets start?
- Hvorfor kan fejlen først rettes i 2013? Jeg vil opfordre alle, der er snydt med zonerne at henvende sig til Movia for at få deres penge tilbage og så lade være med at bruge/købe rejsekort mere, indtil denne alvorlige fejl bliver rettet i foråret 2013.
Se at få det rettet
- Kan Movia give mig et svar på, hvor mange penge de har tjent på snyderiet?
- Efter mit skøn må det være flere hundrede tusinde kr. Vorherre bevares Movia, der er mange mennesker, der ikke har noget alternativt transportmiddel. Så at få det rettet i en vis fart, lyder opfordringen fra J. Landling.
Men hvad mener du? Er du enig med J. Landling i, at det er det rene snyd, når Movia tæller en ekstra zone med, når man benytter rejsekortet, eller mener du, at det bare er begyndervanskeligheder, man må tage med?