Se listen: 5 positive ting ved romaer

nationen! har scvært ved at se, hvorfor 500-året for den første danske roma skal fejres. Men en forfatter kommer til undsætning

Sigøjnereksperten Malene Fenger-Grøndahl nævner musikalitet som en af de fem mest positive egenskaber hos romaer., og så er det jo oplagt at vise et foto af Cher, der  ligesom f.ex. Ronnie Wood fra Rolling Stones, har roma-aner. (Foto: AP)
Sigøjnereksperten Malene Fenger-Grøndahl nævner musikalitet som en af de fem mest positive egenskaber hos romaer., og så er det jo oplagt at vise et foto af Cher, der ligesom f.ex. Ronnie Wood fra Rolling Stones, har roma-aner. (Foto: AP)

- 500 år. Ikke en skid integreret. Det eneste de har bevaret er plat og tyverier. Det var nok mere på plads at inderne fejrede at det er 500 år siden de slap af med dem.

Sådan lyder kommentaren fra nationens! Jon M. til artiklen '

Se også: Fejrer 500 år med romaer i Danmark og Jon er ikke den eneste, der synes det er svært at finde på noget positivt at sige om festivalen, der ellers harde erklærede mål, at skaffe roma-folket positiv omtale:

De ødelægger det for andre
- Hvorfor fejre 500 året for, at det værste rakkerpak kom til landet. Det burde være en sørgedag istedet for. Det eneste de har bidraget til er mistænkeliggørelse af andre der kommer hertil (dem med gode intentioner og hensigter ), skriver René R. og Morten H. supplerer:

- Har gået i klasse med EN sigøjner som ikke var noget af det overstående, men som selv indrømmede., at der er en del sigøjnere der laver problemer.

- Fordom? ja det er en fordom at sige alle sigøjnere strjæler eller på en anden måde er kriminelle eller nassere af samfundet, men hvad end du vil det eller ej så har de gjort sig MEGET uheldigt bemærket, hvor end de kommer hen.

Værsgo: Top 5 positive roma-egenskaber
Men mens der er meget langt mellem positive og festlige kommentarer på nationen!, så har journalisten, forfatteren og foredragsholderen Malene Fenger-Grøndahl - som har skrevet bøgerne 'Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa' (Aarhus Universitetsforlag, 2006 og 2008) + 'Romaer – Europa største etniske mindretal' (Turbine, 2012), lavet en liste med 5 positive ting specielt til nationen!:

Musik
1) Romaer er super-musikalske og har en stor del af æren for den musikalske mangfoldighed i Europa – tænk bare på jazz manouche, Balkan-musik og flamenco…

Super-europæere
2) Romaer er ’ideal-europæere’, fordi de fleste både opfatter sig som romaer, europæere og fx danskere, tyskere eller rumænere. De er på en måde Europas mest europæiske folk, findes i alle europæiske lande.

Sammenhængskraft
3) Romaer har en stærk tradition for sammenhold og loyalitet – især over for familien og gruppen. Så når de føler sig som en del af et fællesskab, fx det danske samfund, er de loyale og gode medborgere

Gode fortællere
4) Romaer har humor og er gode historiefortællere

Inspiration til 'Carmen'
5) Romaer har givet inspiration til nogle af de sjoveste og mest fantasifulde (og mest urealistiske) sange, operaer, film og bøger. Tænk fx på operaen om Carmen, en af de mest dramatiske scener i James Bond-filmen 'From Russia With Love' eller filmen 'Chocolat' med Juliette Binoche og Johnny Depp – og Lis & Pers sang ”Jeg er sigøjner…”. Vi skal altså bare huske ikke at sætte lighedstegn mellem fiktionens sigøjnere og virkelighedens romaer, for virkelighedens romaer er for det meste ret almindelige mennesker og ikke så eksotiske som vores sigøjner-fantasier.

I morgen slutter fejringen af 500-året for den første roma i Danmark med en gratis koncert med det svenske roma-orkester Gipsy Brothers på lørdag fra 15-17 i VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7 - lige ved Sankt Hans Torv i København.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere