Hvor kommer pengene fra, Johanne?

Valgdronningen og hendes elleve nye partifæller vil denne morgen stille en række krav til den nye røde regering

Enhedslisten - her Frank Aaen, Johanne Schmidt-Nielsen og Per Clausen - stiller syv krav til de kommende regeringspartier. Foto: Jens Dresling
Enhedslisten - her Frank Aaen, Johanne Schmidt-Nielsen og Per Clausen - stiller syv krav til de kommende regeringspartier. Foto: Jens Dresling

Lige nu er der fuld gang i forhandlingerne om et kommende regeringsgrundlag. Enhedslisten har lagt pres på partierne ved at stille syv krav. Heriblandt ser liste Ø, at dagpengeperioden bliver forlænget, der skal skabes 20.000 arbejdspladser om året - særligt inden for det grønne område, og at VK's pointsystem bliver afskaffet.

Læs også: Her er Johannes syv ultimative krav

Enhedslistens krav har indtil nu vakt blandede reaktioner blandt nationen!'s læserne, men det er særligt hvordan pengene skal bruges, som fylder i kommentarfeltet.

Kunstig offentlig vækst
- Ja meget fint med de 7 krav, men hvor kommer pengene fra, og hvor lang tid kan man holde en kunstig offentlig vækst igang, når dem, der virkelig hiver penge ind til landet, er smuttet?, skriver Martin H. i en kommentar.

Erik O. spørger om, hvilke varer Danmark skal leve af - og foreslår tudekiks.

- Sikkert nok, med hvad er det lige de 20.000 skal producere? Tudekiks? Er der ingen til at afsætte varerne, så er der jo ingen grund til at fremstille dem. Nå, offentlige ansatte, så vi kan få sat skatten op. Det kommer der vist kun større underskud af, skriver Erik O. i en kommentar.

Fri adgang til Danmark
Enhedslisten vil benytte forhandlingerne om regeringsgrundlaget til at få fjernet pointsystemet, hvilket læserne Kasper B. og Niels Chr. B. stiller sig noget kritiske overfor.

- Tjae, kan da godt forstå alle indvandrerne støtter Johanne, det ville jeg sgu også gøre. Budskabet "fri adgang til Danmark og den danske statskasse" ville være ret tillokkende, lyder det fra Kasper B. i en kommentar.

- Afskaffelse af VK's pointsystem? Vil højst sandsynlig medføre ny masse indvandring fra 3. verdenslande, skriver Niels Chr. B. i en kommentar.

Hvad synes du om de syv krav? Er deres forslag visionære eller ufinansierede?