Alle vil have fat i 'Fuck DF'-mærker

Annika Smith, folketingskandidat for SF, har klistret sine valgplakater over med 'Fuck DF'-klistermærker. Nu er de kult

De gule 'Fuck DF'-mærker er blevet street på bla. Vesterbro. (Foto: Lau Stender)
De gule 'Fuck DF'-mærker er blevet street på bla. Vesterbro. (Foto: Lau Stender)

Mandag kunne københavnere se SFs folketingskandidat hænge klistermærker med ordlyden 'Fuck DF' op på sine valgplakater. Senere mandag udtalte SFs Ole Sohn, at han ikke brød sig om Annikas måde at føre kampagne på, men nu er klistermærkerne gået hen og blevet kult.

- Folk tager dem ned fra plakaterne, og sætter dem på tøj og tasker, og der er også nogen der skriver til mig og beder mig om at sende nogle, de kan sætte på deres biler, fortæller Annika Smith til nationen!


En Annika Smith-plakat uden klistermærke.

Hun forklarer, at hun igennem to år som FN-ansat i New York, oplevede, hvordan alt det hun og FN kæmpede for at forbedre ude i verden, blev modarbejdet gang på gang af regeringen hjemme i Danmark.

Flovt at være dansker
- Igen og igen blev jeg mødt med skepsis og foragt blandt kolleger i FN over den nye, uventede rolle i verdenssamfundet, som Danmark under VKO havde påtaget sig. Vi havde været kendt for vores fredsarbejde, høje ulandsbistand og vores stærke engagement i FN. Men nu var det færre bistandsmidler, stramme udlændingeregler og afvisning af asylansøgere, der tegnede vores lille land, siger Annika Smith, der derfor mener, at det er i orden at sige 'Fuck DF':

- Det vil helt sikkert støde nogen at bruge den slags ord. Men DF har stødt mig og mange andre i 10 år med deres fremmedfjendske og asociale politik. Tag nu bare Sørens Espersens idé om, at man skal have dansk blod i årene for at blive dansk statsborger, udtaler Annika Smith.

Men hvad mener du? Vil du gerne have et 'Fuck DF'-klistermærke eller synes det er groft at føre valgkamp på den måde?