TV: Kunst: Brækker sig på Lady Gaga

Millie Brown er kunstmaler. På sin helt egen måde. Hun drikker simpelthen malingen og kaster den så op igen på lærrederne. Advarsel: Kan godt være lidt klamt at se på

Hun har tårnhøje hæle på. Hun går forsigtigt rundt i stramt sort tøj, er iført tung makeup og har håret i en knude i nakken.
Hun sætter sig på en stol og begynder at drikke noget, der ligner en meget gul drink. Så går hun hen til lærredet, bøjer sig ned, stikker en finger i halsen og kaster den gule vædske, mælk med maling, op på lærredet. Hun gentager det mange gange, akkompagneret af to syngende piger bag en skranke, og til sidst opstår der et billede.
'Nexus vomiting' hedder projektet, og det har såmænd været udstillet flere steder, blandt andet i New York. Billedet, der kom ud af det, er lige blevet solgt. For 2400 dollar.

En hån mod al kunst
- Jeg ved godt at det er svært at definere kunst, men bag hvert værk skal der være en stor mængde ægte talent. Det her er absolut talentløst! Det er bare en dum tøs, der prøver at være 'alternativ' og have 'kant'. Det er en hån mod alle kunstnere!, skriver shrotyleah i en kommentar til videoen.
Og hun er ikke den eneste, der er vred over den:
- Hun er pretentiøs uden at have nogen form for talent. Det er ikke kunst, det meningsløst, det er fornærmende og oprørende og det er groft overfor dem, der lider af bullimi eller andre spiseforstyrrelser, skriver Ghostinthesnow.
Oxeclean 8 er endnu mere klar i mælet:
- HVORFOR?, skriver han bare.

Brækker sig på Lady Gaga
Men der er andre, der kan se Millie Browns kvaliteter. En af dem er popstjernen Lady Gaga, der har brugt hendes særlige evner i videoen 'The Excorsist Interlude'. Her kaster Millie Brown simpelthen blå maling op på Lady Gaga, der står i en hvid kjole.

Gør ikke ondt
- Jeg drikker farvet mælk og det gør ikke ondt, men det kan være hårdt, når man har brækket sig i flere timer. Derfor bruger jeg kun et begrænset antal farver. Jeg har øvet mig ved at brække mig ud over mig selv i forskellige udklædninger men ville gerne udvikle det mere, siger Millie Brown.

Kunst eller banal provokation? Hvad synes du?

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere