Borger.dk spild af tid: Vil have levende betjening

45 minutter på borger.dk løste ingen problemer. Men ti minutter hos borgerservice i den analoge verden klarede alt, skriver PROSA-redaktør Kurt Westh Nielsen. Hvad foretrækker du?

Borger.dk skulle løse alle problemer og gøre det unødvendigt at møde frem. Hvis det virker
Borger.dk skulle løse alle problemer og gøre det unødvendigt at møde frem. Hvis det virker

'Det er fredag aften og på den anden side af midnat. I min kolonihaveidyl glimter de grønne lysdioder på min trådløse internetforbindelse og minder mig om, at jeg kan få løst det, som ellers måtte vente til mandag. Mit kørekort krakelerer, passet udløber, sygesikringsbeviset smuldrer, og så skylder jeg en midlertidig flyttemeddelelse på det såkaldte ePosthus, som jeg tilmeldte mig for et år siden'
Sådan skriver Kurt Westh Nielsen, chefredaktør på PROSA-bladet og klummeskribent på Version2.
Han er næppe een, man kan beskylde for at være digitalt analfabet.
Alligevel ender hans forsøg på at gøre ordne sine ting elektronisk via borger.dk mildt sagt skidt.

Telefonsupport
- Jeg finder ePosthuset og forsøger at ændre min adresse. Uden held, men med en fejlmeddelelse, som opfordrer mig til at kontakte support telefonisk. Så ringer jeg til nummeret og er egentlig temmelig overrasket over, at nogen svarer her efter midnat. Den venlige dame i røret kan dog fortælle mig, at det er et helt forkert nummer hos PostDanmark, som jeg har ringet til, og at supporten først er tilgængelig mandag morgen, skriver Kurt Westh Nielsen.
Men det bliver værre endnu.

Det blå kort gik godt
Efter 45 minuter på borger.dk lykkes det Kurt Westh Nielsen at få bestilt et blåt sygesikringskort.
Som han egentlig ikke havde bedt om.
Alt andet svigter.
- Resultatet er altså en svigtende sygesikringsbestilling, fejlende midlertidig adresseændring på det digitale posthus, to udprintede blanketter til kørekort og pas samt en vellykket bonusbestilling af blåt sygesikringskort, fortæller Kurt Westh Nielsen, der også kan rapportere om fejlmeddelelser uden mulighed for kontakt til support.
Løsningen bliver overraskende nok analog: Kurt Westh Nielsen tager simpelthen ind til en nyåbnet borgerservice i den virkelige verden, den der stadig findes udenfor computeren.
- Her står jeg i kø i få minutter, hvorefter en medarbejder kan løse samtlige opgaver: Hun tager foto af mig til pas og kørekort, tager imod blanketterne, opkræver op mod 900 kroner og vil sørge for, at pas, kørekort og sygesikringsbevis bliver tilsendt. En operation, som har taget omkring 10 minutter, skriver han.
Læs hele Kurt Westh Nielsen klumme her

Hvad foretrækker du? At skaffe nyt pas, kørekort og sygesikringsbevis over nettet - eller går du til borgerservice? Og bruger du borger.dk?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere