Til grin at kritisere indfødsretprøve

Det skal være svært at blive dansker, for det danske pas er et ridderslag. Ikke en badebillet

Suzanne Bjerrehuus. (Foto: Linda Johansen)
Suzanne Bjerrehuus. (Foto: Linda Johansen)

MED JÆVNE MELLEMRUM dukker der en heftig diskussion op om indfødsretsprøven. ’Den er alt for svær’. ’Danmark er fremmedfjendsk’. ’Det er pissepinligt at blive betragtet som det mest fremmedfjendske land i Europa på grund af aspekter som denne test’. ’Mine venner i slutningen af 20’erne kan heller ikke bestå prøven, så den skal helt sikkert laves om’. ’Testen lugter af, hvor egoistiske vi er i dagens Danmark, at vi gør det så svært at blive dansk statsborger’.

Sidste udsagn kom fra en pige i 9. klasse. Hendes lærer i samfundsfag satte klassen til at tage testen, og ud af 17 var der kun syv, der fik ’dansk statsborgerskab’. Hun var meget forarget.

Når sådan en 9. klasse, nogle politikere eller vi andre prøver at besvare spørgsmålene, kan man godt synes, det er lidt svært. Og så farer folk til tasterne og skriver, at det er for groft at behandle fremmede således. Hvad der er en velbevaret hemmelighed er, at når man går op til indfødsretsprøven i det virkelige liv, får man ikke bare langet nogle spørgsmål ud. Man udstyres med både livrem og seler.

DER ER EN LÆREBOG i det pensum, man kommer op i. Bogen hedder ’Danmark før og nu – læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve’. Jeg fandt bogen på nettet og læste den her i weekenden.

Indrømmet, den fremstår som en lidt gammeldags lærebog. Og uha, der var godt nok meget at huske, tænkte jeg. Men samfundsrelevant er den. En historiker, som underviser i bogens pensum, forklarede, at der er mange ting, man kan diskutere: Kvinderne fik valgret … nej, de fik ikke valgret, det var noget, der blev kæmpet om.

Grundloven giver god anledning til at diskutere ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed. Det er almen dannelse at vide, at der er folketingsvalg mindst hvert fjerde år, at kvinder har ligeret, og bøsser kan leve i registrerede parforhold. Det står der alt sammen i den bog.

HERUDOVER FANDT JEG ud af, at man slet ikke skal huske en hel masse. Det er en multiple choice-prøve. Der er tre svarmuligheder under hvert spørgsmål. Og det gør det meget lettere.

Hvad hedder det danske parlament? A: Folketinget. B: Landstinget. C: Overstyret. Hvad hedder den øverste domstol i Danmark? A: Højesteret, B: Landsretten. C: Danmarks øverste Domstol. Hvad hedder det danske nationalflag? A: Dannebrog B: Dannevang eller C: Dannevirke.

På nettet kan man også finde spørgsmål og svar udarbejdet ud fra lærebogen, så man kan sidde og øve sig (lære udenad).

Man får 40 spørgsmål, hvoraf 35 er ud fra bogens tekst. Oveni er der fem spørgsmål, som omhandler aktuelle samfundsforhold. Hvis man bare ser lidt tv eller læser avis af og til, kan man ikke undgå at klare dem.

Spørgsmålet kunne være: Hvad hed den generaldirektør for Danmarks Radio, som forlod jobbet? A: Asger Aamund B: Flemming Østergaard C: Kenneth Plummer. Der kræves 32 rigtige svar for at bestå. Lad mig slå fast, at jeg synes, det er helt til grin at kritisere indfødsretsprøven for at være for svær. I juni 2010 bestod 68,1 pct. prøven. I december 2010 bestod 64,2 pct.

VI ER TVUNGET TIL at leve med uvidenhed og kulturel national ligegyldighed hos de danske statsborgere, som er født her. Men indfødsretsprøven skal ikke laves efter laveste fællesnævner. Den, der kommer udefra og vil være dansker, må vi kræve noget af.

Det skal være noget ganske særligt at få tildelt dansk statsborgerskab. De mennesker skal vise interesse for mit land. Dokumentere en vis vilje til at sætte sig ind i vores sprog, samfundsforhold, kultur og historie. De skal dele danske værdier med os. Overholde dansk lovgivning.

Der jo ikke tale om stakkels mennesker, hvis fremtid afhænger af det statsborgerskab. De har alle tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse og bopæl i Danmark. Og i forvejen er folk med svære fysiske og psykiske handicap fritaget for den prøve. Det at være dansk skal være eksklusivt og kun for dem, der inderligt ønsker at identificere sig med Danmark og vores nationale kernekultur.

Det danske pas er et ridderslag. Ikke en badebillet.


0 kommentarer
Vis kommentarer