Først valg efter sommerferien

Pia Kjærsgaard og Claus Hjort rasende over papir-læk - pilen peger på de konservative, skriver Hans Engell i ugens politiske klumme

Hans Engell. (Foto: Claus Lunde)
Hans Engell. (Foto: Claus Lunde)

DA PIA KJÆRSGAARD og Kristian Thulesen Dahl forleden i medierne kunne læse sig til, at embedsmænd fra en række ministerier i et fortroligt notat til regeringen og DF havde dumpet DF’s bud på, hvordan økonomien man rettes op i 2020, blev de ikke bare vrede. De blev rasende.

For papirerne var helt tydeligt blevet lækket af regeringssiden og lækagen dermed udtryk for en fjendtligsindet handling på et tidspunkt, hvor forhandlingerne om regeringens 2020-plan i forvejen kører meget tungt.

FORLØBET BLEV STRAKS udnyttet af Helle Thorning og Margrethe Vestager, der udstillede VKO-sidens manglende sammenhold og ubrugelige forslag. Men det var især det forhold, at DF føler, det er dem, der skal levere alle indrømmelser for at hjælpe en nødlidende regering igennem med en besværlig økonomisk plan, der skabte vrede. I virkeligheden ville det være lettere for Pia Kjærsgaard at sige til Løkke, at han kan hoppe i havnen med sin 2020-plan, end at genere DF’s vælgere, som man er godt i gang med. En Megafon-måling gav i sidste uge DF et mandattab på tre. DF’s ’røde vælgere’ sidder løsere.

EFTER LÆKAGEN TOG Pia Kjærsgaard straks fat på finansminister Claus Hjort, som var mindst lige så rasende. For lækagen ødelægger det forhandlingsspor, han selv har lagt for at få DF og måske endda de radikale med i en aftale. Han ved om nogen, at papirer, der lækkes i utide, altid får politiske konsekvenser. Det gør det også denne gang: DF skruer nemlig prisen for et forlig i vejret.

Interessen har selvfølgelig også samlet sig om, hvilken forbryder der har lækket papirerne. Den slags er umuligt at finde ud af på Christiansborg. Men hos V og DF er man nu ikke meget i tvivl om, at pilen peger på de konservative, uden at de kan bevise det. Enten Brian Mikkelsen og hans omgivelser – eller en ordfører. Som en kilde udtrykker det: ’De konservative er aldrig i stand til at modtage et stykke papir, uden det straks skal sendes videre.’

Under alle omstændigheder oplever DF offentliggørelsen af notatet som et alvorligt tillidsbrud, og Claus Hjort har nu lovet, at kommende notater kun bliver omdelt til en lille gruppe og indsamlet igen, når møderne er slut.

HVORFOR DET ER SÅ alvorligt? Fordi forløbet bare gør et surt forhandlingsforløb endnu surere. DF føler sig klemt af, at alle deres ud- og modspil til regeringens plan enten bliver afvist eller modtaget lunkent. Ud over at kunne betegne sig selv om ’økonomisk ansvarlige’ er der for Kjærsgaard vælgermæssigt ikke meget at hente i forhandlingerne om 2020-forslagene med indgreb mod efterløn, folkepension SU og førtidspension.

Det er også grunden til, at DF pludselig er begyndt at kaste en håndfuld ’værdipolitiske’ projekter på bordet, selv om Løkkes plan ellers var, at man først skulle forhandle en 2020-aftale og først derefter vækst- og værdiforslag. Den plan er nu røget. DF vil have det hele klaret på en gang, så Kjærsgaard og Thulesen Dahl ved et pressemøde efter et forlig kan fortælle om alle de stramninger, der er gennemført på udlændinge- og retsområdet, mens den økonomiske del tones noget ned.

OG DF VIL IKKE BARE acceptere symbolske indrømmelser. Når grænsekontrollen skal strammes, er det ikke nok at sende en 65-årig pensioneret tolder rundt på cykel i grænselandet – der skal genetableres kontrolstationer, politi og afspærringer helt op til den grænse, hvor Schengen-samarbejdet ryger. DF er i modsætning til regeringen helt ubekymret ved Schengen. For VK er det langt farligere, fordi det i yderste instans handler om dansk EU-medlemskab og en grundrettighed i fællesskabet: den frie bevægelighed.

DF stiller også med et forslag om, at asyllejre i Nordafrika, der skal opsamle emigranter, før de krydser til Vesteuropa, skal medfinansieres af danske ulandsmidler. Også et forslag, der kan give tarmslyng især hos K.

HVAD ER SÅ UDSIGTEN til en aftale? Den er god. For selv om DF’s topfolk er iskolde efter lækagen med de fortrolige papirer, er der dog intet, der tyder, på et sammenbrud i forhandlingerne. Dertil har både Venstre og DF alt for meget på spil, og de konservative gør, som Claus Hjort vil. Alligevel undrer det flere, at den konservative partileder Lars Barfoed ligger helt underdrejet under denne storpolitisk afgørende fase.

Den kommende uge starter formentlig med, at Socialdemokraterne bliver hældt ud af forhandlingerne. Derefter kommer afgørelsens time med de radikale – kan Hjorten finde en løsning, som både DF og R kan samles om? Ikke sandsynligt, men heller ikke udelukket.

Derefter skal man forhandle Vækstpakke, der mest kommer til at handle om udlændinge, grænsekontrol og den slags. Der er ikke en krone til erhvervslivet, medmindre Brian Mikkelsen kan finde besparelser blandt de 23 milliarder, han i forvejen har til erhvervsordninger plus symbolske, gratis indrømmelser.

VALGET VENTER TIL efter sommerferien – formentlig september, så regeringen slipper for at fremlægge finanslovsforslag i august. Der trods alt grænser for selvpineriet.

0 kommentarer
Vis kommentarer