Mænd undskylder voldtægt på YouTube

Undskyld. Jeg skammer mig over at være mand. Sådan kan indholdet af videoen 'Dear Woman', Kære Kvinde, beskrives ganske kort. Men den tager 8 minutter og 22 sekunder. Tager du imod undskyldningen?

Gay Hendricks og Arjuna Ardagh står bag videoen med undskyldninger. Men der er skam masser af andre, angrende mænd med
Gay Hendricks og Arjuna Ardagh står bag videoen med undskyldninger. Men der er skam masser af andre, angrende mænd med

- Som mænd har vi foragtet og undertrykt følelser til fordel for data og logik og det skammer vi os over.
Sådan lyder en af sætningerne i videoen herover. Og den fortsætter:
- Kære Kvinder. Vi vil gerne sige undskyld fordi vi har undertrykt jer i så mange år. Vi gjorde det fordi vi var vrede og bange. Og derfor vil vi gerne sige undskyld, så vi kan begynde på en frisk og lære at ære og værdsætte det ægte kvindelige, siger en af mændene i videoen, Dear Woman.

Facebook-gruppe
På Facebook ligger siden 'Et manifest for bevidste mænd' og her kan læse mere om baggrunden for videoen, der er set 92.000 gange - og det har overrasket ophavsmændende meget.
- Vi har fået tusindvis af kommentarer. Mange af dem er meget grove og anstødelige. Derfor har vi valgt at lukke for kommentarer på denne video, skriver de på YouTube-siden.
Det er Gay Hendricks og Arjuna Ardagh der står bag siden og har fået ideen til videoen.
- Vor undskyldning baserer sig på det oprindelige mening af ordet - at forklare sig. At anderkende med fortrydelse og at udtrykke sorg over hvad vi har gjort før i tiden, skriver de på Facebook.

Kvinders Guddommelige Spiritualitet
Ingen af mændene mener ganske vist at DE har gjort noget slemt. Men det har mandekønnet generelt. Og det vil de gerne undskylde for.
- Jeg lover at ære kvinders Guddommelige spiritualitet og jeres dybe tilknytning til jorden. Jeg respektere jeres dybe tilknytning til jorden og jeres evne til at hele den, lyder endnu en mands bekendelser, mens billedsiden viser dykkende sæler og isbjerge.

Skammer mig
- Jeg skammer mig over, at vi har solgt jeres skønhed til porno og prostitution. Vi har glemt at spørge om lov til sex. Og glemt at sige nej, siger en af mændene i videoen.

Skammer du dig over at være mand? Og hvis du er kvinde - er det en undskyldning du kan acceptere?