Prins Joachim: Årets nar 2010?

Er det arrogant når prins Joachim ikke vil tituleres 'du / dig', eller er det stadig vigtig at holde på formerne - specielt overfor de kongelige?

Bør prins Joachim finde sig i at blive kaldt 'du'? (FOTO: Claus Bonnerup)
Bør prins Joachim finde sig i at blive kaldt 'du'? (FOTO: Claus Bonnerup)

Debattør i Ekstra Bladet, Kurt H. har tidligere på ugen set TV 2 kavalkade med årets 'bøffer'. Her så man bl.a. et interview med prins Joachim fra i sommer, han skriver:

" TV2 bragte i en kavalkade over årets ’bøffer’ et indslag om prins Joachim, som udviste en opførsel som uden tvivl kunne indbringe ham titlen som ’Årets Nar 2010’. En journalist tillod sig, i et spørgsmål til Joachim at titulere ham med ’du’ og ikke ’De’. Med et affabelt smil blev journalisten irettesat af Joachim. Journalisten havde åbenbart ikke opfanget den nedladende irettesættelse og prøvede endnu engang – også denne gang i dus-formen. Atter blev han irettesat af Joachim og stillede så for tredje gang sit spørgsmål med et ’De’ og undskyldte sit brud på etiketten. Hvor er den ’fine’ prins dog himmelråbende latterlig!

Konen grinte med

Det samme syntes åbenbart hans kone Marie. Hun knækkede sammen i latter – virkede nærmest flov over sin mands latterlige opførsel. Joachim burde lige have i erindring, at selv journalisten, der stillede spørgsmålene, via sine skatter, er med til at betale hans og konens overførselsindkomst. Så et ’du’, fra eller til, fra en af ’Deres’ donorer, kan vel ikke have den store betydning?", slutter Kurt H.

Klik her for at se klippet med prins Joachim

Synes du/De at prins Joachims irettesættelser er i orden, eller burde han lære at leve med, at sådan er omgangstonen, nu engang, i dagens Danmark?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen