Politisk korrekt: Røde Kors fjerner julepynt

Røde Kors er - trods korset - ikke en forening, der vil forbindes med en bestemt religion. Ny ryger julepynten i den engelske afdeling

Samtlige 430 Røde Kors-butikker i England er blevet bedt om at fjerne julehjerter, guirlander og engle, der er blevet hængt op for at markere julen.

Den verdensomspændende humanitære organisation er neutral, og at enhver forbindelse til en politisk eller religiøs retning kan forringe mulighederne for at arbejde rundt om i verden, lyder forklaringen ifølge Kristeligt Dagblad, der også har spurgt Røde Kors i Danmark, om et tilsvarende juleforbud bliver indført her i landet.

Vi vil ikke provokere
- Vores vurdering er, at det (julepynt red. ) er der plads til i Danmark, siger pressechef Hans Bech Gregersen til avisen, men understreger, at Røde Kors gerne tager hensyn til folk med en anden tro en kristendom:

- Vi er en sekulær organisation, der hjælper uanset tro. Korset er et beskyttelsessymbol, ikke et kristent symbol, men ikke alle opfatter det sådan, og det tager vi gerne hensyn til. Vi er ikke ude på at provokere, kun på at hjælpe andre, forklarer han.

Men hvad mener du? Skal Dansk Røde Kors følge efter den engelske afdeling og forbyde julepynt?

0 kommentarer
Vis kommentarer