Minister: Fattigdomsåret er gået godt

Det går da meget godt: Socialministeren kritiseres for at have holdt EU’s fattigdomsår hemmeligt i Danmark

Ministeren for Danmarks fattige, Benedikte Kiær (K). (Foto: Jens Dresling)
Ministeren for Danmarks fattige, Benedikte Kiær (K). (Foto: Jens Dresling)

I dag slutter EU’s fattigdomsår med en konference i København – en hel måned før årets udløb.

Hvis du ikke har opdaget, at 2010 var udråbt til officielt fattigdomsår i Europa, er du ikke den eneste.

Eksperter på fattigdomsområdet siger samstemmende, at det i Danmark nærmest er lykkedes at holde fattigdomsåret som en velbevaret hemmelighed, og at det i hvert fald ikke har gavnet de fattige, som der hele tiden bliver flere af.

– Socialminister Benedikte Kjær, hvad er der konkret gjort for at nedbringe fattigdommen i Danmark i år?

– EU’s fattigdomsår har haft til opgave at sætte fokus på fattigdom og social udstødelse. Og det mener jeg faktisk er lykkedes. Men derudover er der ligesom i de tidligere år løbende sat en række konkrete initiativer i gang. Jeg kan nævne ghetto-planen i de udsatte boligområder, narkoplan 2 med en forebyggende indsats, en psykiatriaftale og så det store slagskib Barnets Reform, der tager udgangspunkt i barnets tarv og i høj grad er møntet på forebyggelse og tidlig indsats.

– Er det ikke aktiviteter, der skulle have været sat i gang under alle omstændigheder?

– Man sætter ind, når man kan se nogle problemstillinger og udfordringer. Der er ingen manual for, hvad der skal sættes i gang hvert år. Man gør det, der er behov for.

– Hvad siger du til eksperternes enige kritik af, at fattigdomsåret er blevet spildt?

– Jeg synes faktisk det er lykkedes at få sat fokus på fattigdom og socialt udstødte, der var formålet med EU’s fattigdomsår. Der er blevet skrevet mere om problemerne i medierne – også i Ekstra Bladet. Og der har været en række lokale initiativer, der har skabt debat rundt om i landet.

– Så kritikerne har ikke ret?

– Jeg synes, de sætter barren meget højt for deres ambition med fattigdomsåret. Det er glædeligt, og jeg har også selv et højt ambitionsniveau.

– Men vi har valgt at gennemføre fattigdomsåret med mange lokale initiativer. Med udstillinger, events og alt muligt andet rundt om i landet. Vi har støttet 38 projekter, taget fat i eleverne i både folkeskolen og gymnasiet, lavet stilekonkurrencer og pjecer omkring fattigdom. Men det er rigtigt, at vi ikke har lavet den store forkromede reklamekampagne om fattigdomsåret. Det er helt bevidst. Den slags har det med at løbe hurtigt af stablen og derefter blive glemt.

– Næsten alle andre lande i EU har en relativ fattigdomsgrænse. Hvorfor har I ikke brugt fattigdomsåret til at få indført en i Danmark?

– Der har været megen debat om en relativ fattigdomsgrænse, så her synes jeg da nok, at vi har fået fokus på sagen. Men jeg har det meget skidt ved at bruge en relativ fattigdomsgrænse, fordi den har en masse svagheder. Jeg har ikke noget imod at måle. Det skal bare gøres på den rigtige måde.

– Hvis man bruger den relative fattigdomsgrænse, og de 10.000 rigeste flytter fra Danmark, så vil der i følge logikken blive færre fattige i Danmark, selv om folk fortsætter med at have præcis den samme økonomi. På samme måde steg antallet af fattige under højkonjunkturen, fordi det samlede indkomstniveau steg så markant.

– Men økonomien er jo det største problem ved at være fattig?

– Økonomien er også et problem. Men det er ikke kun økonomien. Hvad er det for en situation i hverdagen, der er årsag til den dårlige økonomi? Hvordan er det i forhold til psyken, uddannelse og en masse andre ting? Økonomien kan ikke stå alene.

– Benedikte Kjær, hvad synes du om, at så mange danskere ikke har råd til at fejre jul, hvis de ikke får hjælp fra en privat organisation?

– Jeg anerkender, at der er et stort pres og allerede var det sidste år. Det ser jeg som en konsekvens af den internationale krise, som har medført, at folk bliver fyret, og det er vanskeligere at få et job.

– Men stigningen startede allerede under højkonjunkturen.

– Det var, fordi den relative fattigdomsgrænse steg, fordi aktier og ejendomspriser steg. Den viser problemet, at opgørelsesmetoden er meget forsimplet. Jeg mener faktisk, det er gået meget godt med at sætte fokus på fattigdom og social udstødelse