Derfor hev SF'er søn ud af folkeskolen

Bør man så som socialist lade sine børn gå i vinterkulden i stedet for at tage bussen, fordi man mener, at et busklip ikke bør koste mere end ti kroner?

Özlem Sara Cekic. (Foto: Polfoto)
Özlem Sara Cekic. (Foto: Polfoto)

HVORFOR SKAL VI som venstrefløjspolitikere have dårlig samvittighed over at vælge de skoletilbud, som er bedst for vores børn? Hvorfor skal vores børn betale prisen, hvis den lokale folkeskole er udsultet med alt for få ressourcer og alt for lidt fleksibilitet – eller hvis den bare ikke passer til vores børns behov?

Først var det Mette Frederiksen, der af hensyn til sit barns behov havde valgt en privatskole. Så var det Helle Thorning. Og nu er det Manu Sareen, der godt nok har valgt en folkeskole, men nu bliver skudt i skoene, at han burde have valgt en med flere etniske elever.

DA MIN SØN skulle starte i folkeskole på Nørrebro, blev jeg rigtig glad. Det var en fantastisk skole med engagerede lærere, der kunne bryde rammerne og havde mod og hjerte til at møde børnene, dér hvor de var. Det er sjældent, man møder så mange ildsjæle samlet et sted!

Desværre var det ikke det samme, da jeg siden flyttede, og min søn begyndte i en ny skole. Her var der ikke de rammer, som min søn havde brug for. Der var udbredt mobning – både fra børn og voksne – og ledelsen var ikke i stand til at tage hånd om problemet.

Konsekvensen var ikke til at tage fejl af. Om morgenen var det ikke til at få min søn ud af døren. Ondt i maven, ondt i hovedet, humørsvingninger og gråd var en del af hans morgener.

Indtil min mand og jeg endelig tog os sammen og traf den beslutning, som jeg tror, alle forældre ville gøre i vores sted – hvis de kunne: Vores søn skulle ikke fortsætte på den skole, hvor han nu havde haft det dårligt i halvandet år.

NÅR JEG SER tilbage, var det absurd, at jeg lod ham blive så længe. Jeg tror, det var en form for pligtfølelse – at jeg burde blive og kæmpe. Og det gjorde jeg virkelig. Til møder med klasselæreren og med skolens ledelse. Alligevel var der ingen, der stoppede mobningen.

Det tog mig halvandet år at indse, at jeg ikke kan bruge min lille dreng som soldat i en kamp, som jeg syntes var vigtig at kæmpe. At det var ham, der levede med konsekvenserne af mine ideologiske valg.

Hvorfor var det, at jeg som socialist følte mig mere forpligtet til at lade min søn blive i en folkeskole, som han ikke trivedes i? Bør man så som socialist lade sine børn gå i vinterkulden i stedet for at tage bussen, fordi man mener, at et busklip ikke bør koste mere end ti kroner?

Eller bør man kæmpe for forbedringer i fremtiden, men indrette sit liv efter forholdene i nuet?

NU GÅR MIN søn i en forældrestyret friskole, der bygger på almindelig hensynsfuldhed og respekt for medmennesker og omgivelser. Den bygger hverken på politisk, religiøs eller ideologisk overbevisning. Den skaber bare gode rammer for ham.

Lidt over fem om morgenen vågner han og kan ikke vente med at komme i skole. Om fredagen ærgrer han sig over, at der er to dage, til han skal i skole igen. Med skiftende undervisningsformer kombineret med motion får han både rørt sig og kan koncentrere sig bedre. Han bliver rost og anerkendt for det, han kan. Han er glad. For første gang i rigtig lang tid er han glad. Glad for matematik, dansk, engelsk. Glad for lærerne og glad for vennerne.

Jeg har ikke fortrudt mit valg en eneste gang, siden han skiftede skole.

DET ER EKSTREMT vigtigt, at vi har en stærk folkeskole – fuldt ud på højde med fri- og privatskoler. Men sådan er realiteten desværre ikke alle steder. Det skyldes blandt andet, at regeringen har svigtet sit ansvar og udsultet folkeskolen ved at tvinge kommunerne til alt for mange nedskæringer og besparelser.

Jeg ville ønske, at alle forældre havde mulighed for at vælge en skole, hvor deres børn trives og er glade. En skole med medindflydelse til forældrene, med bekæmpelse af mobning og efteruddannelse af lærere og ledere til gavn for dem og for eleverne. Jeg ville ønske, at der var ressourcer og rammer til at skabe flere folkeskoler som den, jeg mødte på Nørrebro, eller som min søns nuværende friskole.

Se, det ville være en investering for Danmarks fremtid, der var til at tage at føle på!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere