Vi laver et knæk, mens ligene knap er kolde

Ligrøverne, der skruppelløst kastede sig over en familie i tragisk opløsning, markerer et nyt bundmærke i skændige menneskers handlinger.

Mads Christensen, blærerøv.
Mads Christensen, blærerøv.

DER ER SGU nok at være bange for.

Hver eneste dag kan man læse om død, ødelæggelse, lemlæstelse, gråd og tænders gnidsel. Fear-society kalder de det, de kloge hoveder, og forklarer om menneskets fascination af tilværelsens rædsel, om den globale bekymringsindustri, om den internationale angst-marketing – uha da da, der er sgu nok at være bange for.

Men så, mens det hele ser dystert og dunkelt ud, spirer der alligevel frem af det sorte og trøstesløse morads en lille, smuk historie om initiativ, driftighed, energi og samfundssind.

Ja, jeg tænker selvfølgelig på den herlige og livsbekræftende historie om den flyvende jyske erhvervsfamilie, der i den forgangne uge styrtede i døden nord for Sæby.

UHYRLIGT AT HØRE om en families voldsomme ulykke og hæsblæsende forstemmende at tænke på de lemlæstede børn, samt de efterladte, forældreløse søskende. Man skulle formode, at vi alle i kollektiv og empatisk magtesløshed ville sørge med og for de faldne...

Men sorg kan man som bekendt ikke betale husleje med, og her er det så, at historien tager en drejning. Her er det så, at de kloge banditter træder ind på scenen.

En åbning i markedet kalder man det i forbryderkredse (ja, nu gætter jeg ganske vist, men det lyder da meget plausibelt).

Mens Havarikommissionen roder stumperne af det sønderknuste Piper-fly igennem efter en forklaring på tragedien. Mens Niels Birch Nielsen og hans hustru, Bente, lå i lukkede kister (ja, nu gætter jeg igen). Mens lægerne kæmpede for døtrene Pias og Ninas liv, og mens de sørgelige rester af familien formodentlig havde rigeligt at se til, ja, da var det så, at de kloge banditter eksekverede deres snedige skak-træk.

JEG FORESTILLER MIG ræsonnementet således:

'Hmmmmm, der er ingen hjemme, det ved vi. Der står i avisen, at de var succesrige forretningsfolk, så der er nok både Arne Jacobsen, Bing & Grøndahl samt Bang & Olufsen – vi laver sgu et knæk eller to, mens ligene knap er blevet kolde, og tømmer hytten for værdier.'

De fleste forbrydelser og deres udøvere fortjener det anstændige menneskes foragt.

Men børnepillerne har vi vænnet os til, de er åbenbart overalt. Morderne rejser rundt på gymnasierne og holder foredrag. Svindlerne fylder godt i tv's mange talkshow, og nu bliver de kloge banditter altså besunget i indeværende linjer...

JEG HÅBER, DU ser sarkasmen, kære læser, for jeg synes, at denne uges ligrøvere, der skruppelløst kaster sig over en familie i tragisk opløsning, markerer et nyt bundmærke i myriaderne af skændige menneskers usympatiske handlinger.

Der er sgu nok at være bange for.