PET skal sikre stor-Moskeer

nationen! i skarp diskussion: Bare muslimerne ikke begynder at bombe hinanden, som de gør i Irak

Sådan kommer moskéen på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter efter planen til at se ud. (GrafiK fra Køben havns Teknik- og miljøudvalg)
Sådan kommer moskéen på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter efter planen til at se ud. (GrafiK fra Køben havns Teknik- og miljøudvalg)

Hvor skal pengene komme fra?

Fra det fanatiske præstestyre i Iran, fra den gale libyske diktator Muammar Gaddafii, eller fra det sort reaktionære, religiøst fanatiske Saudiarabiske middelalderdiktatur.
- For der er næppe tvivl om, at moske-sponsorer til gengæld for et trecifret millionbeløb vil kræve religiøs indflydelse for kolde kontanter, mener Jens T. fra nationen!:
- Religiøs indflydelse med højtråbende imamer, der stiller radikale krav til det danske samfund, er det samme som konfrontation.

Beskyttelse døgnet rundt
- Så vi kan godt regne med, at PET får travlt med at ansætte et stort hold nye agenter, der skal beskytte moskeerne døgnet rundt, ikke kun fra provokerede danskere, men snarere fra muslimerne indbyrdes. Se bare på Irak, hvor shiaer og sunnimuslimer næsten dagligt bomber hinanden til plukfisk med tusinder af ofre. Den slags vil vi gerne slippe for i København.

Bombeterrormål
Eller som Carsten T. kontant udtrykker det 'Bare de nu ikke springer lortet i luften'.
- Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem der finansierer de to nye stormoskeer, mener Nicolai F:
- Det er da meget relevant, at vide om pengene kommer fra nogle arabiske diktaturstater i Mellemøsten eller fra nogle gale krigsherrer i Somalia. Eller hvis bagmændene er nogle af de landsforrædere, der rejste til Mellemøsten for at udbrede had til Danmark under den første Muhammedkrise!

Gigantmoskeer
Det har igen sat turbo på debatten på nationen!, at det nu ligger fast, at et solidt flertal på Københavns Rådhus vil give tilladelse til to gigant-moskebyggerier til hovedstadens 60.000 muslimer.
Moske-projekterne har været undervejs i et par år. Den ene, på Vibevej, er til shiamuslimer, og menes at blive finansieret af præstestyret i Iran. Den anden, i Njalsgade, er til Sunnimuslimer. De to grupper beder ikke i hinandens moskeer. Der vil i begge moskeer blive plads til 2.000-3.000 bedende.

Konfrontation
- Jeg forstår ikke, hvad muslimerne vil med to så prangende bygninger i et lille kristent land som Danmark, mener Sven C. Det virker jo som en tilsigtet konfrontation mod det omkringliggende samfund.
Der er i København godt 30 moskeer i forvejen, men de er indrettet i tidligere lagerhaller, fabriksbygninger og lejligheder. Der lever de stille og godt, og kan nyde deres religionsfrihed i fred og ro.

Kræver folkeafstemning
Poul M. mener at spørgsmålet om de to nye stormoskeer er så væsentligt, at det bør afgøres ved en folkeafstemning. Er det fordi kultureliten er bange for, at folket er imod bygninger, der repræsenterer en kulsort religion, som ikke er rykket ud af middelalderen endnu?
Thomas A. er klart imod en folkeafstemning. - Du lever i et land med religionsfrihed, selv om de fleste tilsyneladende har glemt det. Der skal jo ikke en folkeafstemning til, hvis du skal male dit hus blåt vel?

Markant menneskeret
- Jeg vil vædde med, at de samme mennesker, som har forsvaret Muhammedtegningerne i forhold til ytringsfriheden, er de samme mennesker, der nu er ligeglad med en ligeså markant menneskeret som religionsfrihed.
- Vi har en jødisk synagoge, kristne kirker for katolikker og protestanter, og alle mulige trossamfund i forskellige kirker. Hvad er forskellen på disse religiøse bygninger og en muslimsk moske?

Partierne splittet
Byggeplanerne har splittet flere partier i Borgerrepræsentationen. Og på landsplan har der lydt kritik fra bl.a. Venstres Karen Jespersen, de Konservatives Naser Khader og Dansk Folkepartis ledelse.
Længst fremme i den kommunale beslutningsproces er den traditionelt udseende blå shia-moske på Vibevej på ydre Nørrebro.
Moskeen er tegnet i traditionel shiitisk stil af en dansk-iransk tegnestue. Facaden er 13 meter høj, og den er udstyret med en 24 meter høj kuppel, beklædt med lyseblå kakler, samt to 32 meter høje minareter. Minareterne skal ikke bruges til at kalde til bøn.

Moske og kulturhus
Bygningen skal bruges både som moske og som kulturhus af foreningen Ahle Bagt, der bruger den nuværende tidligere maskinfabrik på grunden som moske og samlingssted. Ahlul Bait er en international organisation med tæt forbindelse til den iranske regering.

Den anden moske er en helt moderne sunni-moske, der er tænkt opført i Njalsgade på Amager i forbindelse med et stort erhvervs- og boligbyggeri på grunden. Moskeen er tegnet af tegnestuen BIG, der har vundet international berømmelse for bl.a. VM-huset i Ørestaden.

PET får travlt med at passe på de to nye stormoskeer, der bliver oplagte bombemål, mener flere på nationen!

Moskeerne bliver nok mere truet af muslimerne selv - shiamuslimer mod sunnimuslimer - end af utilfredse danskere

Hvad mener du ?

0 kommentarer
Vis kommentarer