Jeg brænder Dannebrog i aften

'Når DF har taget patent på flaget så gider jeg sgu ikke have det hængene i min flagstang', skriver Lars S. fra nationen! Mere end hver femte dansker er ligeglad med hvor de kommer fra. 13 procent skammer sig. 65 procent er stolte af at være danske.

Bølgerne er gået meget højt i weekenden, hvor vi bad nationen! fortælle om, hvad det vil sige at være dansker. 231 har skrevet kommentarer og næsten 2000 har deltaget i vores afstemning.

Jeg brænder Dannebrog
'Jeg er faktisk ligeglad med at være dansker - vi lever jo i en multikulturel globaliseret verden'. Sådan ser 22 procent af deltagerne i nationen!s afstemning på deres nationalitet.
'Jeg brænder Dannebrog ude i min have i aften. Når DF har taget patent på flaget så gider jeg sgu ikke have det hængene i min flagstang. Jeg hejser EU-flaget i stedet', skriver Lars S.

Flere DF-stemmer
Og netop Dansk Folkeparti diskuteres livligt i kommentarene:
'Jeg er stolt over at være dansk, men jeg forstår ikke at et parti som DF KUN samler 13-14pct af vælgerne,pt. På et tidspunkt vil mange flere fortryde at man undlod at bakke DF op,-men det kan der jo rettes op på ved det kommende valg til folketinget.!!', skriver Bernadotte26.
Lars P. ser det anderledes: 'Dansk Folkeparti er en hån mod Danmark og Dannebrog', skriver han.

Danmark et lokum
'Stolt? Der er intet at være stolt over. Det her land er et lokum, som jeg er så uheldig at være født i. Men så igen, jeg vil mene det sammen om alle lande. Som har en historie som bygger på undertrykkelse, udnyttelse og kapitalisme', skriver Kenno J, der øjeblikkelig får svar på tiltale fra Kristian H: 'Så flyt da til Venezuela...'

Stolt.
'Jeg er født i England, min mor er Britisk, og min far er Græker. Dog er jeg selv opvokset i Århus lige siden jeg var 5. Jeg føler mig dansk, jeg tænker dansk og jeg lever efter de danske regler. Betaler med glad min moms og skat til tiden, og er stolt af at min virksomhed bidrager godt til samfundet. Når jeg deltager i maratonløb over hele verden, er det altid med DANMARK på ryggen samt. med et smukt dannebrogsflag. Desværre har jeg ikke dansk statsborgskab, det gad jeg godt men tvivler, at jeg vil kunne bestå indfødsretprøven. Jeg taler flydende dansk, og jeg lyder som en "ægte århusianer", men fordi jeg ligner en "indvandrer" vil jeg altid opleve rasicme', skriver Thomas S.

Danmark er Shubidua
I diskussionen om hvad der er rigtig dansk kommer Shubidua flere gange på tale. Og HansJørgenT har en helt særlig pointe: 'jeg skammer mig over danskernes eget syn på sig selv, det er da det værste', skriver han.

Men hvad synes du kendetegner Danmark? Flager du stadig, eller skal Dannebrog brændes?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere