Skattefolk vil ikke betale multimedieskat

Kaos om ny skat: Skat i Køge afleverer deres mobiltelefoner - vil ikke beskattes af den nye skat, som træder i kraft til årsskiftet

:

Skattefolk i oprør. Nægter at bruge deres mobiltelefon.Foto: colourbox
Skattefolk i oprør. Nægter at bruge deres mobiltelefon.Foto: colourbox

Farcen om den nye multimedieskat, der træder i kraft til årsskiftet, er nu så total, at selv Skats egne medarbejdere gør oprør og melder fra. De vil ikke betale multimedieskatten, og afleverer nu i protest deres mobiltelefoner!
Det sker i samme uge som den socialdemokratiske toppolitiker og skatteordfører, Nick Hækkerup kaldte loven bag skatten vanvittig,og så kompliceret formuleret, at den selv skatteeksperter siger fra. Loven er uforståelig.

Oprør hos Skat
Multimedieskatten indebærer, at man kan blive beskattet af 3.000 kroner, hvis man for eksempel har arbejdsgiverbetalt telefon eller computer.De nye skatteregler betyder, at mange vælger at sige til deres arbejdsgiver, at de vil lade arbejdsredskaberne blive på arbejdspladsen og dermed undgå den nye beskatning. Og sådan er det også gået hos Skat i Køge.

95 procent siger fra
- 95 procent har meldt fra. De skal så ikke multimediebeskattes, men de skal heller ikke tage tingene med sig. Så vi går fem-seks år tilbage i tiden til den gang, hvor vi havde bordtelefoner, og man kun svarede, når man sad på sin pind, siger Henrik Møller.
Som mange andre tillidsrepræsentanter rundt om i landet afventer han nu nogle mere præcise udmeldinger om, hvordan de nye skatteregler skal virke.Og hvor skal de direktiver komme fra her syv uger før loven træder i kraft. ? Jo fra Skat!

Forvirrende situation
Hos Skattecenter Køge forsøger medarbejderen at finde ud af de eksakte regler om den nye multimedieskat, oplyser DR Sjælland. - Situationen er forvirrende. Vi forsøger at stille spørgsmål til vores ledelse for at finde ud af de eksakte regler, siger tillidsmand Henrik Møller til DR Sjælland.

Mens forvirringen omkring multimediebeskatningen udvikler sig med fuld orkanstyrke har flere tusinde håndværkere i protest mod beskatningen valgt at spærre deres arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner.
Den ny skat menes at ramme omkring 200.000 lønaftaler, og vil kræve et voldsomt tidskrævende skattetjek af de ansattes mobiltelefoner.

Nu breder skatteoprøret sig til Skat, hvor 95 procent af de ansatte hos Skat i Køge har meddelt, at de dropper den medarbejderbetalte mobiltelefon, og nu kun vil arbejde fra stationære bordtelefoner, så man kun svarer, når man sidder på sin plads.

Har du overvejet at protestere mod den ny multimedieskat? Hvordan?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere