Gør Pia Kjærsgaaard til minister

Plat og overfladisk at nedlægge Klimaministeriet, mener nationen!

Pia Kjærsgaard - længes hun efter en ministerbil? Foto: Ekstra Bladet
Pia Kjærsgaard - længes hun efter en ministerbil? Foto: Ekstra Bladet

- Gør Pia Kjærsgaaard til minister, Lars Løkke. Giv hende et konkret ansvar. Så slipper vi for de evige højrepopulistiske bøvs, og frelste enkle løsninger på alle problemer, senest det tåbelige forslag om at nedlægge Klimaministeriet, mener nationen!-medlem Lars D:
- Det er simpelthen for plat, og overfladisk, at fremsætte et sådant forslag her og nu. Måske er det fremsat i frustration eller længsel efter en ministerbil. Og så kan Løkke passende give Pias væbnere Thulesen Dahl og Peter Skaarup ministeransvar. De skræpper også altid op, hver gang der er mulighed for lidt stemmefiskeri..

For langt ude
nationen! langer kraftigt ud efter Pia Kjærsgaard. For står det til Dansk Folkeparti, bliver nyudnævnte Lykke Friis' (V) tid som klimaminister kort. DF-formanden opfordrer nu regeringen til at nedlægge Klimaministeriet, når klimatopmødet i København er overstået.
- Det er helt enkelt for langt ude, hvis Pia tror hun kan score stemmer på, at lukke ned på så væsentligt område, skriver Kristian S. fra nationen!:
- Klimaministeriet er det eneste ministerium, som har givet Danmark lidt status i verden, hvilket ikke mindst har været til gavn for vores hårdt pressede eksportindustri, hvor vindmølleindustrien tjener fedt på Danmarks miljø-position. Og så vil tossen Pia nedlægge ministeriet. Det er bare for dumt.

Hysterisk cirkus
- Det er så let at sidde der på bagperronen og skræppe op, mener Karen W. Det koster jo ikke noget. Men denne gang er det et helt hysterisk forsøg på igen, at bringe sig i fokus. For det er jo tåbeligt, at nedlægge et ministerium, som er så væsentlig for vores daglige liv og fremtid
- Pia har jo opbygget hele sit politiske cirkus på at være Rasmus Modsat, skriver John K..
- På den ene side har vi den politiske korrekte venstrefløj og på den anden side Pia K.,Thulesen Dahl og Peter Skaarup.
- De længes måske alle efter en ministerpost.
- Det kunne være sjovt, at se det hold som ministre, og se dem udvise ansvar og loyalitet overfor virkeligheden. Og ikke mindst klimaproblematikken.


Pia Kjærsgaard opfordrer nu regeringen til at nedlægge Klimaministeriet, når klimatopmødet i København er overstået.
- Pinlig stemmefiskeri for at bringe sig selv i fokus, mener flere på nationen!, der i stedet foreslår, at Lars Løkke udnævner nogle ministre fra Dansk Folkeparti
- Er det en god ide, at give Pia K. og Co ministeransvar







0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere