Få fuck-trafikanter i yderDanmark

Der er forbløffende få fuck-fingre i trafikken på Hald Ege-kanten. Der er meget lidt trængsel, og der dufter af muld og dyreprut

Christine Feldthaus.
Christine Feldthaus.

NÅR MAN BOR i Storkøbenhavn sammen med 1,2 mio. andre, så har man indimellem brug for at komme et smut ud i og på landet. Flere og flere af os søger mod byerne. Vi bosætter os så at sige i klynger, og i dag bor 56% af befolkningen i en by med mindst 10.000 indbyggere. Og hele 86% i en by med mindst 200 indbyggere.

Som storbybo får man indimellem abstinenser efter duften af cigarkasse –en helt karakteristisk oplevelse af natur og oprindelighed, som man kan få i skoven eller ude på landet, hvor formuldningen kan lugtes. Personligt holder jeg rigtig meget af at køre langt væk. Sådan både fysisk og psykisk langt væk fra København.

DERFOR SIDDER JEG i dag og skriver ved Hald Ege uden for Viborg. Computerens trådløse internetvelsignelse gør det muligt at slå sig ned midt i krostuen på mit hemmelige tilflugtssted: Niels Bugges Kro direkte ved bredden af Hald Sø. Og midt i en natur som er værd at køre langt efter.

En af herlighedsværdierne ved denne oase er netop, at det tager en krig at komme hertil, fordi der ikke er motorvej hele vejen. Man tvinges ned i tempo allerede på hovedvej 13 fra Vejle til Viborg. Der er ingen pardon. Turen må tilbagelægges i slowmotion og gennem små cowboy-byer, hvor man stadigvæk spiller banko en gang om ugen.

I går tog jeg på besøg hos DR2's 'Bonderøven' Frank og hans kone Therese. For jeg forestiller mig ikke noget mere jordnært sted at falde til ro sammen med dyr og mennesker, som har gjort det til en dyd at leve ugrådigt og tålmodigt – og i stor respekt for miljø og natur.

Frank og Therese er stort set selvforsynende, og de bor i et landsbysamfund, hvor man er nødt til at hjælpe hinanden. Der er forbløffende få fuck-fingre i trafikken på disse kanter. Der er meget lidt trængsel, og der dufter af muld og dyreprut. Og helt herude, hvor kragerne selv har en gren med at sidde på, holder man fredagsbar mellem gode naboer. Man låner og deler hinandens ting som det mest selvfølgelige i verden. Man ved det omgående, når naboen er i vanskeligheder eller trænger til hjælp.

MEN DET ER ÅBENBART ikke en fremtidssikret livsstil. Man kunne i hvert fald godt få lidt sved på panden, når man hørte vores fødevareminister tale på Landbrug og Fødevarers delegeretmøde 4. november.

Eva Kjer Hansen anklager Bonderøven Frank og DR for at fremstille landbruget som fortidens erhverv. Som noget der hører til på et frilandsmuseum. I talen tordner hun for, at Danmark skal have verdens mest moderne landbrug med bl.a. genselektion og højtydende afgrøder fremstillet af moderne bioteknologi.

MEGET MULIGT. Men jeg tror, at det, Bonderøven peger på, langt mere handler om, at moderne, højtydende, selvrealiserende og karrierefokuserede mennesker har brug for netop at kunne søge tilflugt i noget FRI-land –uden at det er endt som hverken fabrik eller museum. Det betyder så, at vi alle sammen kan få en helt særlig oplevelse ved at søge lidt ud i udkanten af byens hektiske stemning.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere