Har du også snydt i skat?

Det er blevet nemt at snyde i skat. Der er ikke personale nok til at kontrollere virksomhedernes regnskaber og folks selvangivelser. Har du snydt i skat i år? Og hvordan?

SKAT er blevet reduceret med tusindvis af ansatte de senere år, fortalte 21-søndag på DR1 i går. Når alle nedskæringerne er gennemført i 2013, så vil 3.642 have forladt myndigheden.

Vi kan ikke følge med
"Det er min opfattelse, at uanset hvor dygtige og effektive vi er, så kan vi ikke følge med," siger Lene Hoïlund, formand for Skatteforbundets inddrivelsesudvalg.
Og der er masser af fejl i virksomhedernes regnskaber, der bare venter på at blive opdaget.
En kontrol i foråret viste, at der er snyd eller fejl i mere end fire ud af ti regnskaber.

De store betaler ikke
Tilgengæld gør SKAT meget ud af, at profilere sig med store, udenlandske sager. Skat lagde i foråret sag an mod den amerikanske IT-gigant Intel for skatteunddragelser for 3,6 mia. kr.
Men de store selskaber betaler fortsat ikke ret meget i skat i DK. En undersøgelse på som Berlingske Business har lavet viser at de 25 største udenlandske firmaer i Danmark kun betaler en milliard i skat. Ud af en samlet omsætning på 137 milliarder.

Tid på rockere
SKAT bruger også tid på at konfiskere motorcykler fra rockere og undersøge deres økonomiske forhold som en del af Al-Capone-modellen. Men hvad med dig?

Er du lønmodtager eller selvstændig? Har du snydt eller kunne du aldrig drømme om det? Og tror du SKAT har resourcer til at fange de helt store fisk?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere