Skal vi sende flere danskere til Afghanistan

Barack Obama parat med 30.000 flere tropper til Afghanistan og beder NATO-allierede om flere folk

Obama beder Danmark om flere tropper til Afghanistan. Foto: AP
Obama beder Danmark om flere tropper til Afghanistan. Foto: AP

Skal vi sende flere danskere til Afghanistan ?

Det er det store spørgsmål efter nyheden i dag om, at USA's præsident Barack Obama en af dagene vil beslutte at sende mindst 30.000 soldater til Afghanistan, så USA når op på 100.000 mand

Håber på Danmark
USA håber i følge militære kilder på at overtale sine NATO-allierede, herimellem Danmark, til at sende flere styrker til Afghanistan, så den samlede optrapning kommer tæt på det mål på 40.000 nye soldater, som den amerikanske øverstbefalende Stanley McChrystal fremsatte for flere uger siden.

Flest danske ofre
Dermed brød de danske soldater helt sensationelt, det tabu det er - når landet er krig - åbent at stille spørgsmål ved værdien af vores tilstedeværelse.
Danmark er i forhold til sin størrelse det land, der med 27 dræbte har haft flest ofre og flest soldater - ca. 700 - i Afghanistan. Danskerne har indtil nu desuden også været det mest loyale land overfor selve missionen. Så spørgsmålet om at sende flere danskere til Afghanistan, er yderst kontroversielt.
Ikke mindst kun en uge efter, at danske soldater helt sensationelt krævede en klar strategi for, hvordan vi kommer ud.

Brød tabu
Dermed brød de danske soldater - talsmænd for officerer, befalingsmænd og menige soldater i samlet flok det tabu det er - når landet er krig - åbent at stille spørgsmål ved værdien af vores tilstedeværelse.
En holdning, der blev bekræftet af en nationen!-afstemning i sidste uge, hvor et stort flertal på 62 procent mente, at vi straks skal trække os ud af Afghanistan,

Amerikanerne vil ud
Krigen er i det hele taget ved at blive en varm kartoffel for den amerikanske præsident. I går viste en ny meningsmåling, at tre af fem amerikanere ønsker en fuldstændig tilbagetrækning så hurtigt som muligt. De mener, at indsatsen i det urohærgede land, som blev invaderet i 2001, er udsigtsløs.

Det vakte stor opstandelse på Christiansborg, da Det Radikale Venstre sidste år krævede en klar exit-strategi for, hvordan og hvornår de danske tropper kunne komme hjem fra den blodige Helmand-provins. Partiet foreslog, at de danske soldater burde forlade Afghanistan i 2012.

Tre ud af fem amerikanere ønsker så hurtigt som muligt en fuldstændig tilbagetrækning fra Afghanistan, viser en ny meningsmåling

Samtidig ventes USA's præsident Barack Obama en af dagene at meddele, at der skal sendes 30.000 flere amerikanske soldater til Afghanistan.

USA vil også bede sine allierede, herimellem Danmark om at sende flere styrker til Afghanistan

Skal Danmark følge med og sende flere tropper?



0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere