'Iphone er noget bras'

Er Iphone fantastisk eller et flop?

Iphone 3G er kåret som den dårligste mobil nogensinde af CNET UK.
Iphone 3G er kåret som den dårligste mobil nogensinde af CNET UK.

Samtalekvaliteten er elendig. Den løber tør for batteri og mister forbindelsen til mobilnettet. Den engelske elektronikanmelder-webside CNET UK har kåret Iphone 3G som landets dårligste mobiltelefon. Nu skal vi kåre den bedste mobiltelefon. Nikolai Sonne fra DR2 programmet 'So ein Ding' ikke enig med den engelske anmeldelse.

- Produktet er fuldstændig suverænt. Det er fordi, den gør det, som du gerne vil som avanceret telefonbruger. Den afgørende forskel er brugerfladen. Den er nem at betjene, og dem der ejer en Iphone, er provokerende glade for den. Efter min menig findes der ikke tilsvarende 3G mobiler.

Mobiltelefonernes svar på Paris Hilton.
nationen!-medlem Asbjørn H. beskriver sig selv som den lykkelige ejer af en Iphone.

- Jeg synes, det er den BEDSTE mobil, jeg nogensiden har haft! Vold lækkert design og alt fungerer! Den måde alt er sat op på er genialt! Og jeg kan ikke genkende nogen af de negative punkter, som bliver nævnt i artiklen! Min Iphone kan nemt holde batteri i 2-3 døgn.

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult deler ikke begejstringen for Iphone. Da den nye Iphone 3G kom på markedet i juli, anmledte han telefonen i Børsen TV.

- Jeg plejer lidt humoristisk at sige, at det er mobiltelefonernes svar på Paris Hilton. Den er køn, men hvad er der reelt inde i. Apple har været fantastiske til at få medieomtale. Men den nye iPhone har reelt ikke noget nyt at byde på, siger han i programmet, der kan ses på avisens hjemmeside.

Iphone er bras
nationen!-medlem og ulykkelige ejer af Iphone Flemming H. er ikke provokerende glad for sin mobil.

- I mine øjne er Iphone noget bras. Jeg ved godt, der er mange Steve Jobs elskere som vil blive sure, men det pisser mig seriøst af, at jeg er tvunget til at have mit ladekabel med i byen og så håbe på, at jeg kan finde en usbport et eller andet sted, jeg kan lade fra. Jeg synes, helt ærligt, at Iphone er den dårligste telefon jeg nogensinde har haft, og jeg er ekstremt glad for at jeg fik den som gave, for ellers ville jeg sgu have følt mig snydt for mine penge endnu.

Er Iphone den bedste mobil? Eller hvilken mobil synes du,skal kåres som den bedste?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere