Retten skal afgøre, hvis der er størst

Hvem ejer navnet Big Fat Snake? Det skal retten i både Hillerød og Århus nu tage stilling til

Fogedforbuddene flyver tæt mellem Viskinde og resten af resterne af Big Fat Snake. (Foto: Ole Frederiksen)
Fogedforbuddene flyver tæt mellem Viskinde og resten af resterne af Big Fat Snake. (Foto: Ole Frederiksen)

For en uge siden bad resterne af det oprindelige Big Fat Snake retten i Hillerød om hjælp til at få nedlagt et fogedforbud mod den nu tidligere guitarist Peter Viskindes brug af Big Fat Snake-navnet.

Og nu svinger Viskinde tilbage og lancerer et krav om fogedforbud den anden vej, der skal gøre det ulovligt for de andre, at kalde sig Big Fat Snake. Viskinde bor i Århus, så der er altså nu to byretter involveret i denne Danmarks mest spektakulære navnesag.

Begge kan blive ramt
Når et fogedforbud er begæret, er det op til fogeden at træffe en afgørelse om, hvorvidt der skal nedlægges fogedforbud - og i så fald mod hvem. Og når begge parter kræver at have ret til navnet, kan de ende med begge blive ramt af afgørelsen oplyser Karsten Erichsen fra Hillerød Ret til dr.dk.

Men hvad mener du? Skal der beviser på bordet, så det en gang for alle kan blive afgjort, hvem der har retten til navnet Big Fat Snake? Eller skal fogeden forbyde begge parter at bruge navnet Big Fat Snake?

Før navneslagsmålet havnede i retten, tilbød Side 9-pigen Joan Divine at afgøre striden, men det reagerede hverken Anders Blichfeldt eller Peter Viskinde på. På nationen! undrer flere sig over, at voksne mænd ikke bare holder fred:

Navnet er dødt
- Big Fat Snake er ikke Big Fat Snake, hvis I ikke alle er samlet , ingen gider høre jeres musik hvis i ikke kan finde ud af det sammen ! det er da logik ! Hvis man går i opløsning som band, er det slut ! og navnet er 'dødt', skriver Ingrid m.

Og Jan K. stiller det ubehagelige spørgsmål 'Hvad ville kong Salomon have gjort?', og synes det hele er blevet lidt barnligt:
- Kunne de herrer fra Big Fat Snake ikke sætte sig sammen og finde ud af hvem der har retten til navnet, det andet minder alt for meget om en børnehave:

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen