Madonna bryder tavsheden

Selvom Madonna fik afslag på adoptionen af fire-årige Mercy James, har hun ikke givet op. - Jeg ønsker at give Mercy et hjem, siger hun til 'The Nation'

Madonna bryder nu tavsheden og skriver i en mail til en avis i Malawi, at 'Selv om jeg er blevet rådet til ikke at udtale mig offentligt om den igangværende appelretssag, vil jeg alligevel gerne udtrykke min taknemmelighed over den store opbakning, jeg har fået fra det malawiske folk og fra mine venner verden over.(Foto: AP)
Madonna bryder nu tavsheden og skriver i en mail til en avis i Malawi, at 'Selv om jeg er blevet rådet til ikke at udtale mig offentligt om den igangværende appelretssag, vil jeg alligevel gerne udtrykke min taknemmelighed over den store opbakning, jeg har fået fra det malawiske folk og fra mine venner verden over.(Foto: AP)

Madonna har ikke opgivet håbet om at finde en søster til sin tre-årige adoptivsøn, David Banda.

Popdronningen ville adoptere den fire-årige pige Chifundo Mercy James, som bor på et malawisk børnehjem, men fik afslag på adoption af de malawiske myndigheder, der forlanger, at man har boet i Malawi i minumun 18 måneder, før adoption kan tillades.

Vil stadig være mor til Mercy
Madonna har sidenhen appelleret dommen, og fortæller nu i den malawiske avis 'The Nation,' at hun stadig drømmer om at blive mor til Mercy.

- Jeg ønsker at give Mercy et hjem, et kærligt familiemiljø og den bedste uddannelse og sygesikring. Og det er mit håb, at hun, ligesom David, en dag vil vende tilbage til Malawi og hjælpe befolkningen der, skriver 50-årige Madonna i en mail til avisen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Selv om jeg er blevet rådet til ikke at udtale mig offentligt om den igangværende appelretssag, vil jeg alligevel gerne udtrykke min taknemmelighed over den store opbakning, jeg har fået fra det malawiske folk og fra mine venner verden over, siger hun.

Problemfuld fortid
Madonnas adoptivsøn David Danda er også adopteret fra Malawi, men heller ikke adoptionen af ham foreløb smertefrit.

Børne-rettighedsgrupper beskyldte dengang regeringen for at bryde loven ved at lade en udlænding adoptere, og truede med at lægge sag an.

Madonna blev også beskyldt for at bruge sin berømmelse og rigdom til at fremskynde adoptionsprocessen, og for at have betalt den fattige far, Yohanne Banda, for at give sønnen fra sig.

Bygger børnehjem i Malawi
Nu bygger popstjernen så en pigeskole i det afrikanske land, og samtidig undersøger hun mulighederne for, at der også kan bygges et hjem til hende og familien.

Ifølge The Sun er det af hensyn til David, at hun vil bygge et hus i Malawi. Og måske gør det også fremtidige adoptioner lettere for popstjernen.

Hvad mener du? Misbrugte madonna sin popularitet, da hun adopterede David Banda? Skal hun have lov at adoptere et barn mere, nu hvor hun bygger en pigeskole?