Stiletterne må vente lidt endnu

Langsomt, men sikkert har det praktiske, komfortable look erstattet det sexede, skriver Julie Badura

Julie Badura.
Julie Badura.

FOR ET PAR UGER siden var jeg på shoppetur efter nye must-haves til mit klædeskab. Nye genstande jeg ikke kunne leve foruden.

Bedst som jeg gik i mine egne fredfyldte tanker om forårsgarderoben, blev jeg afbrudt af et hvinende opråb: 'Se mor, der går en mummitrold derovre på den anden side af gaden', udbrød en lille pige og pegede begejstret på mig. Slukøret vendte jeg om på mine vandholdige ben og vendte snuden hjemad.

Jeg. En mummitrold? Desværre kunne jeg ikke modargumentere over for pigens udmærkede beskrivelse af min kropsform.

Hvem prøvede jeg at narre? Ikke engang den sidste nye Prada-kollektion ville kunne skjule det faktum, at min krop p.t. ikke var, hvad den havde været. Engang et lille nips – nu degraderet til en hævet og tung genstand.

GRUNDEN TIL mit efterhånden noget deforme ydre var dog ganske naturlig. Jeg var på daværende tidspunkt gravid i knapt niende måned. Jeg har i de selvsamme ni måneder samtidig måttet sande, at min forfængelighed har fået kam til sit hår.

Jeg har – som mange andre gravide – måttet gå på kompromis med min egen forestilling om det perfekte. Jeg har måttet æde alle mine fordomme om gravide nu, hvor jeg selv var en af dem.

Jeg har måttet sige farvel til både de tårnhøje Louboutin-stiletter og de kropsnære kjoler. Jeg har –til trods for at jeg svor, at det aldrig ville ske for mig – inviteret både sækkeformede overdele og ergonomisk fornuftigt fodtøj ind i mit klædeskab.

Langsomt men sikkert har det praktiske, komfortable look erstattet det sexede. Og jeg som altid har forudsagt, at jeg ville blive en toptunet supermom at se på. Men ak. I skrivende stund er jeg blot blevet 15 kg tungere. Der er lang vej tilbage til størrelse 34.

MÆRKELIGT NOK KENDER jeg flere mænd, der påstår, at gravide er de smukkeste kvinder. Hvorfor, har jeg aldrig helt forstået. Siger de det bare for at tage brodden af vores nedtur over at have fået lår og bagdel som en fuldfed malkeko? Jeg tror det. Men hey, hvem vil ikke gerne bedrages?

Som førstegangs mor gør man sig naturligt nok så utrolig mange tanker om, hvilken slags mor, man gerne vil være. Man vil gerne blive ved med at se godt ud. Og man har brug for rollemodeller, der beviser, at det sagtens kan lade sig gøre.

Selv har jeg i min graviditet visualiseret mig selv til at blive en hip blanding af 'Gun-Britt møder Suzanne Bjerrehuus'. Forretningskvinden møder powerkvinden. De er begge kvinder, der har formået at være mødre, samtidig med at de har gjort karriere – og set blændende ud imens. Nogle ville endda kalde dem to ægte MILF'er (Mothers I'd Like to Fuck). Selv syntes jeg bare, at de er mega seje.

FOR 10 DAGE SIDEN skete det så endelig. Jeg blev mor til en lille og helt fantastisk dreng. Og da jeg fik ham i mine arme for første gang, fandt jeg endelig ud af, hvilken slags mor, jeg gerne vil være. Brikkerne faldt på plads. Pludselig er det hele meget enkelt.

Jeg vil bare gerne være mor for mit barn. En mor, der render rundt i pyjamas og nusser om sit lille mirakel. Stiletterne må vente lidt endnu. Jeg har fået noget, jeg ikke kan leve foruden. Jeg er høj – ikke af stiletter, men af livet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere